Dag 20: Minangkabauerne i Indonesien

19. marts

Der findes et berømt Minang-digt, som slutter med linjen: alam takambang jadikan guru (naturen bliver læreren). Zul, som voksede op og stadig bor i Minangkabau-folkets landlige kerneområde, må have hørt dette digt. Den »natur«, han lærte at tilpasse sig, er et komplekst samspil mellem den naturlige verden, sociale forventninger og traditionelle og religiøse forpligtelser.

Selv om den religiøse tradition er stærk, er uddannelse også højt værdsat, især af Zul’s far, som lærte Zul at søge efter viden, hvor end han fandt den. Zul har derfor været modig nok til at se ud over sin kultur og række ud efter et eksemplar af Bibelen. Han har læst den fra ende til anden og taget varmt imod de troende, som har besøgt ham og svaret på hans spørgsmål. Nu deler han denne skat med andre.

Desværre er denne form for modtagelighed ikke almindelig. Minangkabau er en af de stærkest muslimske folkegrupper i Indonesien, og deres muligheder for at høre eller læse Guds ord har været begrænsede. Desuden frygter de fleste Bibelen – de har lært, at den er farlig.


Forslag til bøn

  • Bed om at Guds Ånd må give Zul, og andre som ham, forståelse for det de læser og ord til at dele med andre.
  • Bed for dem, der er bange for at læse Bibelen. Bed Gud om at befri dem fra frygtens ånd og lede dem til måder, hvorpå de kan høre de gode nyheder, der findes i hans ord.
  • Bed for dem, der spreder frygt og modsætter sig sandheden. Bed om, at de må blive frigjort fra trældom og blive kaldet til at følge Jesus

Men Talsmanden, Helligånden,
som Faderen vil sende i mit navn,
han skal lære jer alt og minde jer om alt,
hvad jeg har sagt til jer.

~ Johannes 14,26

Hent Bedefolderen som PDF (4mb)