
Velkommen til 2025-udgaven af
30 dage i bøn for den muslimske verden
‘Guds ord er Ikke bundet!’
Da apostlen Paulus sad indespærret i Rom, skrev han et brev til Timotheus fra fængslet. Han beder ikke de hellige om at gå i forbøn for hans løsladelse. I stedet fylder fortroligheden med både Jesus og Skriften ham med tillid, også når han mister sin personlige frihed.
“Guds ord er ikke bundet!” erklærer han i 2 Timoteus 2,9.
I år fortæller 30 dage i bøn for den muslimske verden historier om muslimer, som er blevet påvirket af de kristne skrifter. Mange af historierne er vidnesbyrd fra dem, der har haft et personligt møde med Jesus i deres læsning af Bibelen, og har sat deres lid til ham. Andre overvejer stadig Jesu påstande. Historierne vil vise, at Guds ord ikke er bundet til bestemte geografiske steder. Det er ikke bundet til et bestemt format men udspringer fra skrevne sider, taler gennem mobiltelefoner og lydafspillere, viser sig frimodigt på sociale medier, skimtes i kunst og optræder endda som Jesus selv.
Hver historie er sat i sammenhæng med et specifikt muslimsk samfund, som har brug for dine bønner. Vi håber, at denne bønneguide i disse 30 dage vil inspirere dig til at bede om, at muslimer må møde skriftens Jesus, evangeliets åndelige kraft (Rom. 1:16) og Guds ords effektive virke (Hebr. 4:12).
Redaktionen – 30 dage i bøn International
Hent Bedefolderen som PDF (4mb)