Gud rører fortsat kvinders liv i hele verden gennem TWR Kvinder med Håb. For nylig modtog vores team i Sydøstasien et vidnesbyrd fra en lytter af Kvinder med Håb-programmet i Indonesien.
Sumarni* skrev: ”Jeg står i en svær situation. Min mand har forladt mig og mine børn, hvilket han gør hver gang, der er problemer i vores ægteskab. Denne gang er han ikke vendt tilbage. Ærligt talt, så føler jeg mig, som kvinde, rigtig træt af hans opførsel. Derudover skal jeg også arbejde for at forsørge vores små børn, og jeg skal selvfølgelig også tage mig af dem. Livets byrde er meget tung for mig, og nogle gange har jeg det, som om jeg ikke kan klare det mere.”
Sumarni takkede Gud for Kvinder med Håb-programmet og sagde: ”Jeg følte mig velsignet og styrket, og jeg ved, at jeg må forblive stærk i troen og ikke give efter for fortvivlelsen.” Hun fandt også, at uanset hvad hun oplever i livet, må hun fortsat finde håb i Kristus Jesus, som altid vil give styrke og vejledning. Hun tilføjede, at programmet ikke kun var til åndelig hjælp for hende, men at hun også havde nytte af den praktiske viden om sundhed, programmet gav hende.
Efter at have lyttet til Kvinder med Håb, indså Sumarni, at Gud lægger en plan for hendes liv gennem vanskelighederne.
Hun sagde: ”Gud ønsker også at lutre og forbedre min karakter, så jeg bliver en bedre kvinde, hustru og mor. Jeg må lære at tænke over de ting, jeg har brug for at forbedre.”
Hun vil gerne arbejde på at opbygge en god kommunikation med sin mand, til velsignelse for deres ægteskab og familie.
Sumarni sluttede af med at sige: ”Jeg er virkelig taknemlig for at kunne lytte til dette program. Jeg tror mange kvinder bliver velsignet gennem det, ligesom mig.”
/Maribeth Hynnes Stevens, frivillig i Kvinder med Håb
*Ikke hendes rigtige navn