Bed for de afghanske kristne – de frygter for fremtiden

Illustrationsfoto af jmcdowell

Det er mørke tider for det afghanske folk. Ikke mindst for kvinder, børn og mindretalsgrupper som de kristne. Derfor opfordrer Noreas Partner i området, SAT-7, til bøn for Afghanistan.

Tusindvis af mennesker forsøger i disse dage at flygte fra Afghanistan, mens Taleban overtager kontrollen med landet. Dette fører til kaos i lufthavne og vækker frygt for krænkelser af menneskerettighederne og sætter mindretals sikkerhed under pres – heriblandt de kristne.

“Situationen i Afghanistan er eskaleret chokerende hurtigt siden i fredags,” fortæller Reza Jafari, kreativitetschef for SAT-7 PARS og vært på live-programmet Signal. “Vi er sønderknuste over den afghanske befolkningens situation og undersøger hvordan vi bedst kan støtte dem, på både den umiddelbare og langsigtede bane.”

Panayiotis Keenan, som er leder af SAT-7 PARS – hvor Norea Missionær Kasper Breidahl arbejder – fortæller: ”Vi bliver opfordret af vore seere i Afghanistan, til at bede for dem. De er bange; står over for en farlig og usikker fremtid; og de føler sig forladte. Vi vil fortsat stå ved deres side og støtte dem, gennem vores programmer og seer-opfølgningsteam.”

Edin*, en SAT-7-seer, sendte en besked til SAT-7’s seer-opfølgningsteam for at fortælle, at han ikke tør have sin mobil med sig, fordi hans område er under Taliban-kontrol: ”Hvis I tænker på at ringe til mig, så lad mig det vide på forhånd, så jeg på en eller anden måde kan besvare jeres opkald, ”sagde han.

Mikael Tunér, som er producer hos SAT-7, er vokset op i Afghanistan, Han fortæller, hvad han hører fra kontakter i de Taleban-kontrollerede områder. ”Vi ser de samme ting som før, i de områder, som Taleban nu kontrollerer. Piger må ikke gå i skole. Kvinder må ikke forlade deres hjem uden en mandlig ledsager.”

Tunér tilføjer: ”Mange er kommet til tro på Jesus fra alle etniciteter i hele Afghanistan. Bed i de kommende uger om, at Jesus, fredsfyrsten, må herske i mange hjerter, ”

Med Talibans fremgang er folk begyndt at censurere sig selv i frygt for at undgå gengældelse. Mange lokale mediestationer har erstattet kvindelige værter med mandlige kolleger og regelmæssige talkshows med hårdtslående religiøse programmer. At se SAT-7 vil blive endnu vanskeligere for de afghanske kristne, et sted som ellers har så hårdt brug for at høre om og dele Guds kærlighed.

I de første seks måneder af 2021 var SAT-7 PARS vidne til en stigning i engagement fra seere i Afghanistan, især på Facebook. SAT-7 PARS sender i øjeblikket to Dari-programmer specifikt til afghanske seere: Window of Light og Secret of Life.

 

Bed for Afghanistan og dets folk.

  • Bed for alle dem, der er påvirket af volden, og dem, der søger et middel til at flygte fra landet.
  • Bed om, at afghanske kvinders, børns og mænds rettigheder ikke ignoreres, men vil blive opretholdt.
  • Bed om værn mod vold og undertrykkelse. Bed for kristne og etniske minoriteter, der frygter at blive udpeget og angrebet.
  • Bed om håb, barmhjertighed, retfærdighed og helbredelse i Afghanistan.

*Navn ændret af sikkerhedsmæssige årsager

Illustrationsfoto af JMcDowell – https://flickr.com/photos/jmcdowell/2089828972/