Det virkede som om, at jeg aldrig var god nok for ham. Han fortsatte med at ydmyge og skade mig, indtil en dag, hvor jeg vågnede forslået op på hospitalet.
Kvinder i Mellemøsten står både over for tilbagegang og fremskridt, når det drejer sig om, hvor meget de bliver inddraget i det sociale, økonomiske og politiske liv i deres lande. Mens marginalisering af kvinder stadig eksisterer, giver kvinders stærke tilstedeværelse i forskellige positioner i samfundet rundt om i regionen blandet respons.
Det arabiske ”Kvinder med Håb”-program taler om de lidelser og problemer, som de mellemøstlige kvinder møder, men der lægges større vægt på at fokusere på punkter, hvor kvinderne er stærke, og på deres evne til at gøre en forskel i deres eget liv, familie og samfund. Det fremhæves især, at kvinder har værdi, fordi de er Guds unikke skabning, og de er døtre af Kongernes Konge.
”Kvinder med Håb” (KmH) – teamet, som producerer programmer på arabisk har modtaget en beretning om en kvinde fra Algeriet, som havde det meget svært, blot fordi hun var kvinde:
Et tvangsægteskab
Jeg er 45 år og har 5 børn i alderen 10 til 25 år. Jeg har kæmpet for at holde sammen på min familie, mens jeg har lidt under vold og alle former for mishandling. Min ex-mand er 14 år ældre end jeg, og han var altid den, som rejste afsted for at arbejde. Jeg fik ikke lov til at få et arbejde, selvom jeg altid har klaret mig til UG i skolen. Ægteskabet var et tvangsægteskab. Min voldelige far ønskede at slippe af med mig, for jeg var blot en byrde – en pige uden værdi. I begyndelsen af vores ægteskab var min mand ok, men meget jaloux. Jeg fik ikke lov til at forlade hjemmet, før han var hjemme fra arbejde. Efter et par år begyndte han at forlange ting af mig, som var meget grænseoverskridende. Jeg følte aldrig, at han elskede mig. Han så mig aldrig i øjnene og sagde ikke noget pænt til mig. Hvis jeg ikke gjorde, som han ønskede, ville han slå mig og true med at tage en kone nummer to.
Behandlet som en slave
Jeg fortalte aldrig mine forældre om, hvordan min mand mishandlede mig. Jeg følte mig alene, ensom og elendig, men jeg prøvede at skjule det for mine børn og kæmpede for at være en god mor. Min mand tvang vores ældste søn til at gå ud af skolen for at arbejde. Nummer to er altid bange og bekymret. Den tredje er en pige, og min mand tvang hende til at blive gift meget ung, uden af fuldføre skolen, men desværre blev hun skilt efter få måneder. De to yngste går stadig i skole, men de er meget oprørske. Midt i alt dette og midt i mit forsøg på at være en god mor, blev min mand ved med at ydmyge mig og behandle mig som en slave. Jeg var bange for at bede om skilsmisse eller blot forlade ham, for vores samfund ser ned på fraskilte kvinder, og derudover havde jeg aldrig været på arbejdsmarkedet før, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre! Jeg fik held til at besøg en imam ved en moské og spurgte ham om hans mening. Men han sagde bare, at jeg ikke måtte være ulydig mod min mand, for så ville Allah straffe mig! Efter dette møde tog jeg hjem igen, sønderknust, og jeg tænkte, at selv Gud ville skade mig, hvis jeg ikke adlød min mand. Jeg gjorde så et nyt forsøg på at være en ”god hustru”. Men det virkede som om, at jeg aldrig var god nok for ham. Han fortsatte med at ydmyge og skade mig, indtil en dag, hvor jeg vågnede forslået op på hospitalet. Efter den hændelse besluttede jeg mig for at forlade min mand.
Hvor skulle jeg tage hen?
Jeg tog hjem til mine forældre, for jeg havde ingen penge, men min far smed mig ud og beordrede mig til at tage hjem til min mand igen. Det gjorde jeg, fordi jeg ikke anede mine levende råd om, hvad jeg ellers skulle gøre! Men nu bad jeg om skilsmisse, og efter mange svære ting, fik jeg den gennemført. Men jeg vidste stadig ikke, hvor jeg skulle tage hen! Han gav mig lov til at blive i huset sammen med børnene, indtil jeg fandt en løsning. I den periode var min ex-mand ude for en ulykke, som lammede ham midlertidigt fra taljen og ned. Jeg passede ham, og det gjorde ham mere blød. Men da han fik sine kræfter tilbage, begyndte han på ny at ydmyge mig. Det ville jeg ikke længere finde mig i.
Nogle unikke ord til MIG!
Jeg følte mig ”helt nede i kulkælderen”, som en død. Jeg var ikke længere et menneske, hvis jeg da nogen sinde havde følt mig som et! Mens jeg gik og var rigtig ked af det og prøvede at lave de huslige pligter, kom jeg til at høre nogle helt unikke ord i et radioprogram. De sagde: ”Laki Rajaa”, som betyder: Du har håb. Jeg fortsatte med at lytte og lod arbejdet ligge. Jeg lyttede meget opmærksomt på det, som blev sagt. Det blev sagt til MIG! JA, til mig. De sagde, at Gud vidste, hvad jeg gik igennem, og at Han kendte min smerte! Til slut sagde de, at man må bede til Gud og fortælle om sine smerter. At Han vil give dig et bedre liv. På det tidspunkt forstod jeg ikke det hele.
Spørgsmål til KmH-teamet
Så besluttede jeg mig for at skrive til jer i ”Kvinder med Håb” og stille jer mine spørgsmål: Straffer denne Gud en, som er ulydig mod ham? Accepterer denne Gud en kvinde som mig? Jeg har brug for en virkelig person til at stå ved min side. Jeg er nedbrudt og alene. Vil denne Gud fortælle mig, hvad jeg skal gøre?
Jeg fortsatte med at skrive til jer og stille spørgsmål. Jeg var bange for at sige, at jeg tror på de kristnes Gud, for så ville jeg blive slået ihjel. Men jeg tror af hele mit hjerte, at jeres Gud er bedre end vores Allah!
Jeg er overbevist om, at Jesus er virkelig
Til sidst skrev jeg til jer: Kære jer. Jeg ved, at der findes en Gud, som elsker mig uanset alt! Han elsker mig som en KVINDE, og Han skabte mig helt unikt. Hans kærlighed vil gøre mig hel. Jeg er overbevist om, at Issa-Jesus er virkelig og sand, men jeg er meget bange. Vil I bede om, at Herren Jesus vil tage imod mig, selv om jeg ikke tør bekende det højt? Bed for mig og mine børn. Jeg kan se lys ”for enden af tunnelen” nu, men jeg føler stadig stor smerte indeni.
K fra Algeriet
Kilde: TWR Women of Hope Arabic
