”For ikke at blive overmandet af kraftesløshed, må vi minde os selv om, at vi lever i et muslimsk land, og at vi ikke ved, hvor meget tid, vi har tilbage at forkynde evangeliet i. Vi ønsker at opmuntre hinanden til at leve i overensstemmelse med Guds Ord, så mennesker omkring os kan se Jesus, Verdens Lys, gennem os.”
Tatiana* er producer på ”Kvinder med Håb”-programmet et sted i Centralasien. Hun er taknemlig for at være med i dette arbejde. Det er til stor velsignelse personligt, men også fordi det er vidunderligt at kunne bringe et sådant budskab til kvinder, som føler sig hjælpeløse og lever i håbløse situationer.
Tatiana voksede op i den tid, hvor hendes land hørte ind under Sovjetunionen. Det var både et privilegium og et onde at være en del af Sovjetunionen. Men man tænkte ikke på Gud, heller ikke hvis man havde smerter.
Der var et stort problem med alkohol i mange familier. Tatiana havde en dejlig far, som arbejdede på fabrik, men han drak, og det gav mange konflikter i familien. Tatiana blev bange, så moderen opfordrede hende til at bede til en større magt, til gud. (På det tidspunkt var shamanisme** almindeligt). Tatiana troede på, at gud så hende.
Da Tatiana blev ældre, begyndte hun at studere i en anden by. En dag, da hun var hjemme og besøge sin familie, begyndte moderen og søsteren at synge mærkelige sange, og de inviterede hende med i en menighed. Her blev hun opfordret til at overgive sit liv til Jesus. Tatiana tog imod Jesus, selvom hun ikke forstod noget af det. Det var i begyndelsen af halvfemserne. Senere blev det virkelig personligt for hende.
I dag er hun gift med en kristen mand og har fået børn. Hun lærte ”Kvinder med Håb”-arbejdet at kende for nogle år siden, da en ven fortalte om det. Hun blev inviteret til at være med, og nu takker hun Gud for at kunne være med i arbejdet.
– Dørene for evangeliet er stadig åbne i mit land, men hvor længe?
*Af sikkerheds hensyn er navnet ændret
**Shamanismen er en spirituel-religiøs praksis, som udgjorde kernen i de oprindelige folks stamme-samfund. Stammerne havde alle en shaman, en leder med særlige evner, som kunne komme i kontakt med gudernes- og åndernes verden.
