En menneskealder med diktatur, borgerkrig og senest terrororganisationen Al-Shabaab, kombineret med mange år, hvor regntiden er udeblevet, har skabt en humanitær katastrofe af de helt store. Sammen med og under det, ligger en åndelig katastrofe, hvor det kristne vidnesbyrd står meget svagt. Der er desperat brug for både almindelig og åndelig vand og mad!
Der sker fremskridt i Somalia, og der er positive udviklingstendenser. Men på Stratus-indekset ligger Somalia fortsat helt i top kun overgået af Yemen og Afghanistan. I Stratus-indekset forsøger man at vægte både sociale, politiske, udviklings og de menneskelige forhold befolkningen lever under, sammen med en række ”åndelige indikatorer”. De ”åndelige indikatorer” man ser på, når man vurderer behovet for missionsarbejde er: hvor mange kristne er der i landet, hvor meget af Bibelen er tilgængelig på deres sporg, hvor stor er missionsindsatsen i landet, antal unåede folkegrupper og lignende. Somalia er blandt de mest unåede lande i verden og kombinerer vi det også med de almene faktorer, så er behovet for mission meget meget stort i Somalia.
Lovløshed og borgerkrig
Da kolonimagterne slap grebet i landet i 1960 overtog den brutale diktator Siad Barra magten. Barra blev styrtet ved et militærkup i 1991. Borgerkrig fulgte efter, fordi de grupper der før havde kæmpet mod diktatoren, nu kæmpede om magten. FN og USA forsøgte at gribe ind, men det skabte ingen fred, måske blev det blot værre. Midt i 90’erne trak FN og USA sig ud, og i den nordlige del blev det noget bedre. I syd fortsatte krig og lovløshed. Al-Shabaab som i 2012 erklærede sin loyalitet til det internationale terrornetværk al-Qaida, har vokset sig meget stærk i syd og kontrollerer store områder.
Humanitær katastrofe
Det ser dog ud til, at man de seneste måneder er lykkedes med at presse det stærke Al-Shabaab lidt i defensiven – i al fald har de nu meddelt, at de er klar til at forhandle fred. Men den lange historie med ufred og borgerkrig, samt den underliggende klan struktur i landet giver meget lidt håb om en varig fred i nær fremtid.
Mere end 5 år uden regn i regntiden har også sat dybe spor på Afrikas horn. Tørken har alene i 2022 kostet 43.000 liv i Somalia, vurderer FN. I hundredetusindevis lider af underernæring, og millioner har været nødt til at forlade alt i håb om at overleve i flygtningelejre. I oktober 2023 kom regnen, men nu i så store mængder at oversvømmelser og flodbølger har taget over 100.000 liv, vurderer ”UNFPA”, og skyllet hjem, veje, helseklinikker, landsbyer og infrastruktur væk.
Selv om den sociale, sikkerhedsmæssige og humanitære situation i landet ”skriger til himlen” i en sådan grad, at det burde være ”forbudt for børn” at leve i landet, så er 47% af den somaliske befolkning netop børn under 14 år gammel (i Danmark er 15% under 14 år).
Få kristne
Man vurderer, at der er nogle hundrede kristne i blandt Somalias 17 millioner muslimer. Men de er (naturligvis) ikke ligeligt fordelt ud over landet og i de forskellige folkegrupper, klaner og landsbyer. Derfor er der rigtig mange i Somalia, som ikke har nogen i deres netværk, deres landsby eller deres omgangskreds, som kender Jesus eller kan fortælle dem om vejen til himlen. De kristne kan ikke samles i menigheder, men må mødes i skjul få kristne sammen.
Evangeliet forandrer
Sammen med lokale partnere i regionen, som kender sproget og kulturen, kan vi fra Danmark være med til at række evangeliet til børn og voksne i Somalia og de somali-talende i regionen. Vi fortæller bibelhistorie for somaliske børn, og sender programmet ”Dr. Luke” til voksne, som underviser lidt om helse og sundhed, men også indeholder en andagt i relation til emnet.
Responsen fra nogle lyttere viser, hvor vanskeligt det er at være kristen i Somalia i dag:
En lytter, som er kommet til tro på Jesus og nu bor i et naboland, tænker tilbage og skriver: ”Vi var konservative muslimer, og i mange år var vi overbevist om, at det var godt og rigtigt at slå kristne ihjel og ødelægge deres hjem”.
I den stærkt muslimske kontekst, hvor der er en dyb mistillid og et had til de kristne, kan lytterne blive helt forundret, når de pludselig falder over et kristent program: ”Hej, er det her et kristent program? Jeg er forvirret, men uanset hvad så kan jeg li’ jeres program”. Og de stiller ofte spørgsmål til profeten Isa (Jesus) – hvorfor kalder I ham Gud…
Dødstrusler og spørgsmål
Dialogen med lytterne foregår via flere forskellige kanaler. Nogle er meget konfronterende og truende (dødstrusler er ikke ualmindelige), andre er undrende, nogle spørgende, nogen søgende, og der er naturligvis også kristne, som er meget taknemlige for programmerne. Nogle begynder med dødstruslerne, bliver spørgende og ender som genfødte kristne i dialogen med producere og medarbejderne i regionen.
En Dr. Luke lytter skrev sådan for et par måneder siden: ”Jeg lyttede til jeres program, da jeg var færdig med at bede (til Allah), og jeg var overrasket. Jeg er rimelig sikker på, at jeres program er et kristent program, men jeg vil gerne vide mere. Er det muligt for jer at sende mere information til mig? Kontakt mig ikke på telefon. I får min mail-adresse her ….”
Breve og postkort er også for somaliske lyttere for længst afløst af respons og dialog via SMS og sociale medier.
Kilde: globalis.dk; stratus.earth; dr.dk; FN rapport fra feb. 2024 (S_2024_129); UNFPA situation report 2 of 5. december 2023 & Noreas partnere i Etiopien og Kenya.
