Da Samia sad og zappede mellem TV-kanalerne, faldt hun tilfældigt over en kristen kanal. Det er mere end 20 år siden nu, men episoden har haft en altafgørende betydning for hendes liv.
Kanalen som Samia var landet på, var Noreas partner i Mellemøsten, SAT-7.
I dag sender SAT-7 24 timers TV i døgnet, på 4 kanaler, men da Samia for 22 år siden faldt over kanalen, blev der kun sendt 2 timers kristent tv om ugen.
Samia er født og omvokset i et stærkt muslimsk land, og havde på daværende tidspunkt aldrig hørt om Jesus eller hans frelse, så det hun så på TV den dag, påvirkede hende dybt.
Det var Jesus-filmen som blev vist, og Samia husker tydeligt hvordan hun græd, da hun så Jesus blive naglet til korset.
Fra seer til producer
Der kom til at gå et par år før Samia tog imod Jesus som sin frelser, men i dag brænder hun får at sprede det fantastiske budskab om håb, til andre, og det gør hun hver eneste dag.
Samia er i dag TV-producer på den selv samme kanal som i sin tid introducerede hende for evangeliet, og gennem TV-programmer og interviews er hun med til at fortælle folk i Mellemøsten om kristendommen og Jesus, og italesætte mange af de fordomme som kristne i denne del af verden må slås med.
Hør Samia fortælle om hendes fantastiske rejes her: