Mistroiske mænd

Det ligger ligesom lidt i ordet ’Mediemission’ at Norea arbejder via medierne, men mediearbejde er først rigtig effektivt, i det øjeblik der er et opfølgningsarbejde tilknyttet.
Derfor er der altid medarbejdere eller frivillige som sidder klar ved telefon eller taster, for at besvare spørgsmål fra radio-lyttere eller TV-seere.

Via medierne kan vi skabe en forbindelse til folk som ellers ville være umulige at nå, og ved at opfordre dem til at tage kontakt, får vi skabt en personlig relation.
I nogle arbejdsgrene, f.eks Kvinder med Håb, er opsøgende besøg også en vigtig del af arbejdet og i Indien er uddelingen af radioer til lokale, en afgørende faktor i opbygningen af relationer og udbredelsen af evangeliet via medier.
Den personlige kontakt er også meget vigtig for vore partnere i Etiopien, og da lederen af arbejdet, Wakshuma Terefe (på billedet ovenfor), for nyligt besøgte Norea, kunne han fortælle om hvordan noget så simpelt som madlavning kunne bruges til at bane vejen for Guds ord.

Mænd? I køkkenet?

Da Wakshuma – sammen med et par radioprogram-producere –  var ude og besøge en afsidesliggende landsby, hvor størstedelen af indbyggerne var muslimer, gav Gud dem en vision: De skulle lave mad til landsbyen.
Wakshuma og de andre radiomedarbejdere købte et stort får og gik i gang med at lave mad udenfor landsbyen. Det er uhørt mange steder i Etiopien, at mænd laver mad, og det gav anledning til smil, men også til rynkede bryn.
Alle kvinder var meget meget glade, mens mændene kiggede på os og sagde ’Hvad laver I – Hvorfor gør I det’?”, fortæller Wakshuma med et smil.

Et frø blev sået

Der blev ikke talt om Jesus under middagen, og dagen efter drog Wakshuma og de andre radio-folk hjem igen. Men efter et stykke tid fik Wakshuma et opkald:
”Nu er det vores tur til at lave mad til jer. Vær venlige at komme
Denne gang var landsbyens mænd med i madlavningen, og Wakshuma og de andre programproducere hjalp dem og forklarede dem, hvordan de skulle gøre. Nu var der skabt en personlig kontakt og landsbyen var åben overfor at høre om Jesus.
”På det tidspunkt kom 12 familier fra landsbyen til tro på Jesus,” fortæller Wakshuma, ”og en landmand sagde, at han ville give et stykke af sin jord til etableringen af en kirke.”
”I dag er det en meget stor menighed og deres sociale liv er også forandret, for tidligere led kvinder og var var hårdt bebyrdet…men i dag, i den landby, hjælper mændene kvinderne med at lave mad, og deres liv er forandrede i en positiv retning”