Det krævede blot én dranker med én radio, at nå en hel landsby med ordet om Jesus. George Philip (på billedet tv.) som er leder af Trans World Radio India, var i anledning af Noreas jubilæum på besøg i Norea-huset. Her delte han dette opmuntrende vidnesbyrd med os, fra et af de mindre stammesprog som Norea gennem mange år har støttet med radioproduktion.
”Jeg vil gerne dele en historie med jer,” begynder George Philip, ”om en bror som hedder Adjun Bhay, og som kommer fra folkegruppen Gamit.”
Ajdun Bhay var dranker. Hver dag efter arbejde drak han sine penge op, og når han endelig kom hjem, var han modbydelig overfor sin familie.
Det var egentlig ikke sådan, han ønskede at leve. Faktisk vågnede han op hver morgen og tænkte, at i dag skulle det være anderledes, men alligevel gik det galt igen hver eneste aften.
Den sidste flaske
Adjun kunne, som mange indere, rigtig godt lide at lytte til filmmusik, så han havde altid en radio med sig. En dag, efter arbejde, sad Adjun, som så mange gange før, på et værtshus. Han havde lige bestilt dagens første flaske, og sad og skruede på radioen for at finde en kanal med noget godt musik.
Mens han zappede gennem kanalerne, faldt han pludselig over et program på hans eget modersmål, Gamit. Gamit er en mindre stammebefolkning, og selvom Adjun lyttede til radioen ofte, havde han aldrig hørt et program på sit eget sprog.
Han blev så overrasket over det, at han begyndte at lytte intenst, og glemte for et øjeblik alt om at drikke.
Det program han var faldet over var et dialogprogram, hvor der blev talt om de dårlige konsekvenser ved at drikke, og Ajdun kunne sagtens genkende de ting, de talte om, fra sit eget liv. Han besluttede sig derfor for at stoppe med at drikke fra næste dag.
Stop i dag!
Men sådan skulle det ikke gå, for radioværternes afsluttende bemærkning var denne: ’Ven, hvis du tænker på at stoppe med at drikke i morgen, så stopper du ikke. Stop i stedet i dag!’ Da han hørte det, slog han spiritusflasken i stykker, og stoppede med at drikke. ”Adjun ville gerne i kontakt med os”, fortæller George Philip, ”men den eneste kontakt-information der blev givet i radioprogrammet var et postboks-nummer.”
Ventetiden værd
Adjun begyndte at lede efter postboksen og fandt efter et stykke tid frem til det rigtige posthus. Han sad og ventede ved postboksen en hel dag men fandt ikke nogen som havde relation til radioen. Det var der imidlertid en rigtig god grund til, for ”På det tidspunkt opsamlede vi kun breve én gang om ugen” fortæller George. Adjun kom igen dagen efter – uden held – og det samme gentog sig den tredje dag. Men mens han sad og ventede den fjerde dag, kom der endelig nogen for at hente posten og Adjun var lykkelig – endelig kunne han få svar på nogle af de spørgsmål, han gik med. Det blev en lang samtale, og den mundede ud i, at de ansatte i Trans World Radio India delte evangeliet med Adjun.
Gud nåede landsbyen
”Det var første gang han nogensinde hørte om Jesus Kristus,” fortæller George og fortsætter ”Han kom hjem og delte sin nyfundne tro med sin familie, og de blev alle meget glade. Han delte den også med sine naboer, og kolleger og stille og roligt startede en lille husmenighed op i landsbyen.” Tiden gik, og gruppen blev større og større, og ”i dag har alle i landsbyen taget imod Jesus, på grund af at denne ene person kom til tro.”
”Sådan virker radioen.”
