”Det er normalt at modtage trusler”
Kirken i Tyrkiet vokser langsomt, men vil man plante en ny menighed, må man være forberedt på modstand. Noreas partner i landet, Shema Media Group, fortæller: ”De ville plante en ny menighed i området ved Sortehavet, og satte et skilt op. Men der var en nationalistisk gruppe, der sagde: ’Vi vil ikke lade jer sætte et skilt op! Det her er vores by, I får ikke lov til at fordærve den, eller fordærve vores kultur.’ De henvendte sig til myndighederne for at få lukket for el og vand til menighedens bygning. Da det ikke lykkedes, blev gruppen vrede på de kristne. De samlede en masse mennesker og holdt protest foran kirken. Det var i forbindelse med en gudstjeneste, og de truede og råbte ad kirkegængerne og spillede høj, nationalistisk musik. Det er normalt at modtage trusler som kristen, det er en del af livet, nu. Hvis det forbliver på det niveau, så er det fint, det kan vi godt leve med,” siger Sara fra Shema.
Kaldet til at tjene det tyrkiske folk
Mediearbejdet spiller fortsat en enormt stor rolle i udbredelsen af evangeliet i Tyrkiet og i at give næring til dem, der allerede er troende. En ung kvinde, Hanna, rejste oprindeligt til Tyrkiet for at studere. Som kristen var hun bekymret, for hun regnede ikke med at finde nogen kirker Tyrkiet. Der skulle da også gå fire år, før Hanna ved en tilfældighed kom i kontakt med andre kristne. Al den tid forsøgte hun at nære sin tro på egen hånd: ”Jeg læste i Bibelen selv, og forsøgte at bede selv. Men det gik ikke særlig godt. Vi begynder alle at stille spørgsmål, når vi er skilt fra fællesskabet og Kristi legeme.” På det tidspunkt havde Hanna afsluttet sin uddannelse og overvejede om hun skulle rejse hjem eller måske til Europa for at studere videre. Men mødet med den tyrkiske kirke fik hende til at blive hængende. ”Det gik op for mig, at det var det, Gud kaldte mig til: At tjene ham og tjene det tyrkiske folk.”
Nej tak til karrieren
Sidenhen blev Hanna tilbudt et job på konsulatet i Sri Lanka, men hun endte med at takke nej og give helt afkald på sin karriere. ”Jeg overgav mig helt og fuldt til Herren og sagde: ’Jeg ønsker at være her og tjene dig i den opgave, du vil give mig.’” En uge senere fandt hun arbejde hos Shema.
Den største glæde i hendes job er at følge op på lytterhenvendelser. ”Sidste år var der en taxichauffør, der skrev til os mange gange. Han lyttede til Radio Shema og stillede mange spørgsmål om kristendommen. En dag kørte han nogle kunder til kirke, og besluttede selv at deltage i gudstjenesten. Helligånden rørte ham, og han besluttede straks at tage imod Jesus som sin frelser. Han sagde, at den undervisning og åndelige føde, han fik fra Radio Shema, var en stor hjælp for ham i at tage den beslutning. Han blev døbt og kommer stadig i kirke.”
Bed for Noreas partner i Tyrkiet, medarbejderne der og for det tyrkiske folk. Støt vores arbejde der, så de mange søgende må få mulighed for at møde kristne, der kan dele evangeliet med dem og give gode svar på deres spørgsmål.
/LBD
Medarbejdere på Shema fortæller:
”Menighederne i Tyrkiet har som regel ikke store kirkebygninger. Vi lejer som regel bare nogle kontorlokaler. Der er også mange, der kommer i husmenigheder. I nogle byer i Tyrkiet er det ikke umuligt at plante en kirke, men det har sine vanskeligheder. Så nogle steder er vi nødt til at have husmenigheder.”
– Sara, Shema Media Group
”Vi forsøger fortløbende at følge op på lytterhenvendelser hver måned og bringe lytterne til Herren, eller henvise dem til en lokal kirke. Når nogen skriver til os siger: ’Vi vil gerne mødes.’ Så mødes vi med dem, og efter nogle måneder eller måske år, beslutter de at følge Jesus og bliver hans disciple. Det er den største glæde for mig – at se hvordan vores arbejde gør en forskel for mennesker. Det er måske en eller to personer om måneden, men det er derfor, jeg bliver her.”
– Hanna, Shema Media Group
”Jeg var den eneste kristne på min skole, og alle skolebørn driller jo hinanden. Jeg blev somme tider mobbet. Det var ikke på grund af at jeg var kristen, min tro var bare en undskyldning for at gøre nar ad mig.”
– Sara, Shema Media Group
”Når du siger, du er kristen, vil tyrkerne straks antage at du er udlænding. Hvis du siger, ’Jeg er immigreret fra det og det land,’ siger de: ’Okay, fint nok.’ Men hvis du siger, ’Jeg er tyrkisk, jeg er født her,’ så synes de, der er noget forkert ved det. Og selv om de ved, du er tyrker, opfatter de dig stadig som en fremmed.”
– Sara, Shema Media Group
