Vold mod kvinder: Kvindestemmer fra MENA

Volden mod kvinder og piger er et udbredt og ødelæggende brud på menneskerettighederne i Mellemøsten, hvor mange af samfundene samtidig nægter ofrene en platform at ytre sig på. Gennem live-udsendelser og seer-kontakt giver Noreas partner, SAT-7, kvinderne en værdifuld mulighed for at blive hørt. I dag vil vi dele deres stemmer med dig.

Vold er fra en tidlig alder en naturlig del af livet for mange kvinder i Mellemøsten og Nordafrika.
”Da jeg var lille, tabte jeg noget, som gik i stykker. Min far slog mig så hårdt i hovedet, at det påvirkede min hørelse, og i dag har jeg helt mistet hørelsen på det øre. Jeg synes ikke, at jeg havde fortjent den straf.
Maria* (SAT-7 Arabic)

Udover den fysiske vold, så omfatter den kønslige vold også seksuel, følelsesmæssig og psykologisk vold, som alt sammen angriber kvindens menneskelige værdi.
”Jeg er opdraget til at tro, at jeg skal stå til rådighed for mine brødre, udelukkende fordi jeg er pige og den ældste. Jeg betyder intet.” – Anonym (SAT-7 Arabic)

Når pigerne vokser op, og nærer behov for mere frihed til at studere, arbejde, mødes med deres venner, eller endda vælge det tøj de vil have på, så bliver de i mange tilfælde mødt med modstand og vold. Mehrangiz fra Iran er 17 år, og på et tidspunkt blev hun, meget uskyldigt, ven med en dreng. Dette venskab resulterede i et meget voldeligt overgreb fra Mehrangiz’ mandlige familiemedlemmer.
”På et tidspunkt, sad en af dem på mit bryst og slog mig igen og igen. Alt jeg kunne gøre var at forsøge at beskytte mit bryst, så mine ribben ikke brækkede. Jeg glemmer aldrig smerten fra det overfald.”
Mehrangiz, Iran.

Selv efter kvinden er blevet gift, fortsætter volden ofte.
”Da jeg var 16 år, blev jeg gift med en mand, jeg aldrig havde mødt. Jeg blev ofte slået uden grund, og jeg har derfor lidt meget. Jeg tryglede min mand om skilsmisse, men det nægtede han.”
Amar – Algeriet

Covid-19 har resulteret i mange nedlukninger af samfundene i verden, og MENA er ingen undtagelse. I år har man set en voldsom stigning i tilfælde af vold i hjemmet og femicide*, hvor borgerne har været under nedlukning. ”Det er som om vi er i krig, og hundredvis af kvinder bliver dræbt. Jeg beder alle regeringsledere om at huske på de love, I har vedtaget: Vi beder jer, implementér de love!” – Semsa (vært hos SAT-Turk)

Som en mediemissionsorganisation, ser SAT-7 det som sit ansvar at styrke kvinder og piger i hele regionen til at tage kontrol over deres liv og situation. Gennem udsendelser, live-debatter med seere, og deres hold af kontaktpersoner til seerne, sikrer SAT-7 sig, at kvindernes stemmer bliver hørt, og at de opdager den værdi og værdighed, som er skænket til dem af Gud.

”I en tid, hvor kvinder og pigers støtteorganisationer i hele verden lukker deres døre, og dermed spærrer sårbare kvinder og piger inde, tjener SAT-7 som et helle, hvor de kan finde fællesskab, opmuntring og et sted, hvor de kan tale frit om den brutale adfærd, som kvinder og piger i hele regionen, oplever”, fortæller lederen af SAT-7 Rita El-Mounayer i en speciel vlog for ”International Day for the Elimination of Violence against Women.” Gennem seernes vidnesbyrd, oplever SAT-7’s medarbejdere ikke kun smerte og lidelse, men også Guds helbredelse til kvinder i Mellemøsten og Nordafrika. Da kontaktpersoner fra seer-teamet responderede på Mehrangiz’ historie ved at bede for hende og dele Guds kærlighed til hende, sagde hun:
”Da I bad for mig, kunne jeg mærke en kraft flyve ud af min mund og forlade mig, og jeg begyndte at græde glædestårer, som var jeg en der lige var blevet befriet fra fangenskab.” – Mehrangiz (SAT-7 PARS) efter hun gav sit hjerte til Kristus.

Vi oplevede også fornyelse i familier, som kom til Kristus. ”Efter 23 år med smerte og lidelse, hørte min mand om Jesus Kristus og tog imod ham som Herren og Frelseren. Min mand er som forandret! Han er ikke længere en hård og mobbende mand. Han delte sin oplevelse med håbets Gud med mig. Mine sønner, datter og jeg har alle taget imod Jesus, han som forandrede min mands liv.” – Amar fra Algeriet.

Udover at give kvinders stemme en platform og en noget at støtte sig op ad, så tilbyder SAT-7 programmerne også et sjældent rum for diskussioner med mænd, som svarer på de udfordringer, der bliver beskrevet.
”Jeg har fulgt med på jeres kanal den sidste måned. Jeg kan specielt godt lige de snakke I har om volden, som kvinder oplever. Jeg tror, at volden mod kvinder vil eksistere, så længe folk ikke er ordentligt oplyst om emnet.” – Fatih, en mandlig seer fra Tyrkiet.

Bedeemner:

  • Bed om at kvinder i Mellemøsten og Nordafrika vil opleve den værdi, som er givet til dem af Gud, og at de til trods for den opførsel de møder, må finde omsorg hos Ham og blive styrket til at skabe forandringer.
  • Bed om at kvinders rettigheder vil blive overholdt, og at de vil være beskyttet mod vold og blive tilladt at tage beslutninger om deres egne liv.
  • Bed om at Gud vil fortsætte sit arbejde i hjerterne hos kvinder og mænd i regionen.
  • Bed om at SAT-7 programmerne fortsat vil oplyse og uddanne folk om menneskerettighederne.

Kilde: SAT-7

*Navne ændret for at beskytte personers identitet

*”Femicide er en systematisk praksis, hvor piger og kvinder bliver dræbt, udelukkende på grund af deres køn. Det er et globalt fænomen, som kan vise sig på mange måder; eksempelvis æresdrab, omskæring med fatal udgang, dødelig tortur og menneskehandel.”