8. APRIL – DAG 7
Wakhan-korridoren, Afghanistan
Et uvejsomt, smalt stykke land trænger sig ud fra Afghanistans nordlige grænse til Kina og opdeler Tadsjikistan og Pakistan. Det har været en handelsrute i århundreder, men i 1893 gjorde en aftale mellem det Britiske Imperium og Afghanistan det til en landegrænse; men det er en grænse, der skærer lige gennem de forskellige folkegrupper, der bor der.
Wakhi-folket i det nordøstlige Afghanistan tilhører en gren af shia-ismailitter, der hedder Nizari. De anses ikke for ægte muslimer af andre afghanere, og bliver ofte diskrimineret, somme tider endda forfulgt. Især er Taleban meget fjendtlige imod dem. Wakhi-folket tæller omkring 50.000 mennesker, hvoraf cirka 17.000 bor i Wakhan-korridoren,
og resten i omkringliggende regioner i Tadsjikistan, Kina og Pakistan. Her bor også omkring 1.500 efterkommere af kirgisiske nomadehyrder, som opholdt sig i Afghanistan, da grænsen blev optrukket. Disse er udelukkende sunnimuslimer.
Wakhans afsides placering forhindrer etableringen af en god infrastruktur. Der er utilstrækkelig adgang til lægehjælp, rent vand, elektricitet, telefonforbindelser og internet. Mulighed for skolegang er meget begrænset. Situationen for kirgiserne er endnu værre. Deres dagligdag er præget af trøstesløshed og nød.
Gennem de sidste to årtier har en gruppe kristne haft mulighed for at rejse til Wakhan-korridoren og fortælle om evangeliet, selv om der ikke findes nogen kirker. Efter at det vestlige militær trak sig tilbage i 2021, overtog Taleban hurtigt Wakhan-distriktet – med uforudsigelige og muligvis katastrofale konsekvenser for de mennesker, der bor der.
Hvordan kan vi bede?
- Bed for fred og beskyttelse til mennesker i Wakhan-korridoren. (Es 54,10)
- Bed for at de åndelige frø, der er spredt i forgangne år, må spire og vokse i menneskenes hjerter. (Matt 13,1-23)
- Bed for at kristne igen må få mulighed for at bo iblandt wakhi-folket og kirgiserne i Wakhan, og fortælle dem om Kristi kærlighed og frelse. (Es 52,7)
