30 dage i bøn 2022 – intro 2

Frugten af trofast forbøn

I 2015 fokuserede 30 dage i bøn på forsker og forfatter David Garrisons arbejde. Garrison havde studeret bevægelser til Kristus blandt muslimer – bekræftede situationer, hvor mindst 1000 mennesker fra det samme muslimske samfund blev Jesu efterfølgere. Garrison kunne iagttage, at sådanne bevægelser var meget sjældne i det første tolv et halvt århundrede efter islams grundlæggelse. Faktisk var islam på det tidspunkt vokset til at omfatte 1,6 milliarder tilhængere.

”… i de første 14 år af det 21. århundrede opstod flere kristne bevægelser rundt om i den muslimske verden – flere end der havde været i de forrige 12 århundreder tilsammen!”

Men noget forandrede sig hen mod slutningen af det 20. århundrede. Bevægelser til Kristus blev registreret i Algeriet, det postsovjetiske Centralasien, Bangladesh, Iran … Og i de første 14 år af det 21. århundrede opstod flere kristne bevægelser rundt om i den muslimske verden – flere end der havde været i
de forrige 12 århundreder tilsammen!
(Læs mere om disse bevægelser i bogen A Wind in The House of Islam af David Garrison).
I 1992 talte Gud til en gruppe mennesker, satte sin lid i dem og inspirerede dem til at begynde at bede for den muslimske verden på selvsamme tidspunkt som han arbejdede, gennem sin Ånd, på at lede tusindvis af muslimer til tro på sig. Hvis du gør brug af denne bedeplan, ved du, at Gud arbejder sammen med os gennem bøn, og du kan se frugten af 30 års trofast forbøn.

 

Hent bedefolderen som pdf