Dag 21 – 11. april
Uddannelse og udvikling forandrer samfund i højderne i det nordlige Pakistan. Værdighed og drømme stiger som morgensolen over bjergtoppene og gennembryder mørket i de isolerede dale, når kvinder og piger tilbydes uddannelse og andre muligheder, der tidligere har været dem nægtet, gennem medarbejdere i Guds rige. Fra skjulte landsbyer kommer disse vidnesbyrd:
“Det er et mirakel, at I er rejst så langt for at være sammen med os og hjælpe os med at give vores liv et løft. Nu er vi en del af samfundet, vi står ikke længere udenfor.”
“Som far er jeg så glad. Min datter nyder respekt, og hun kommer til at bidrage enormt til samfundet. Vi plejede at tænke, at det var en synd at uddanne vores døtre, men vi har lært, at det ikke er tilfældet; det er et privilegium og en velsignelse.”
“Før kunne jeg ikke engang skrive mit eget navn. Nu kan jeg skrive mit navn og tælle til 100! Jeg kunne ikke læse mig frem til den korrekte dosis medicin til mine børn. Nu kan jeg læse, og jeg ved mere om sundhed og hygiejne. Og (sagt med et glimt i øjet), jeg kan også skrive min mands navn!”
“Jeg fik at vide, at jeg var den religiøse leder, og at jeg skulle passe mit arbejde. Mit folk var imod fremmede, og imod at piger skulle gå i skole. Jeg stod alene, da jeg bød jer velkommen til vores samfund. Nu siger de tak. De ser frugterne.”
Hvordan kan vi bede?
- Bed om større åndelig åbenhed i disse lokalsamfund og om beskyttelse og frimodighed for kristne, der fortæller evangeliet. Det er den sande kilde til forandring
- Bed om at en bibeloversættelse på det lokale sprog må blive gjort færdig og tilgængelig for dem, der nu er i stand til at læse den
- Bed Gud om retfærdige ledere i Pakistan, der vil fremme udvikling i landets mest unåede regioner
Den vise skal lytte og øge sin lærdom, den forstandige skal erhverve livsvisdom.
Ordsp. 1,5
