Kaukasus-regionen

Dag 24 – 14. april

“Jeg delte vores første opslag på sociale medier med vores samarbejdspartnere i Aserbajdsjan. Det inspirerede dem til at lave lignende videoer, hvor de frimodigt erklærer, at de følger Jesus,” skrev Frank, en medarbejder fra Kaukasus, i begyndelsen af 2021.

Kaukasus-regionen ligger mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Det omfatter dele af Armenien, Aserbajdsjan, Georgien og det sydlige Rusland. Det er etnisk, politisk og geografisk set et meget sammensat område. Den sydlige del af regionen er næsten udelukkende muslimsk.

Frank havde fået midlertidigt forbud mod at rejse ind i Kaukasus, så den dygtige evangelist arbejdede fra sit hjemland i Vesten. De sociale medier tillod ham at møde muslimer naturligt online, og han producerede videoer og andre medier på aserbajdsjansk.

Ni måneder senere havde adskillige hundrede tusinder set hans opslag. Frank rapporterer: “Hundreder af mennesker har modtaget et Ny Testamente på aserbajdsjansk, og flere dusin er blevet henvist til opfølgende kurser. Vores medarbejdere udleverer personligt dele af Bibelen og beder for mennesker, trods sikkerhedsrisikoen.”

“En kristen broder fra Aserbajdsjan har fortalt mig, at der kommer nye til deres husmøde hver eneste uge. En anden har fortalt, at han jævnligt modtager telefonopkald fra mennesker, der spørger efter Ny Testamenter til deres venner, og ikke kan følge med efterspørgslen.”

Frank tilføjer, at der desuden er kommet forespørgsler fra mennesker i den unåede republik Nakhitjevan – en region der har været stort set urørt af evangeliet siden 1989.

 

Hvordan kan vi bede?

  • Dette er en udfordrende region at nå med evangeliet af mange årsager. Bed om flere muligheder for at fortælle om Guds kærlighed til muslimer i Kaukasus-regionen
  • Bed om at kristne i denne region må blive oplært, vokse i troen og etablere flere kirker blandt de forskellige folk
  • Bed om at muslimerne i Kaukasus må have adgang til kristne medier

 

Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene! Han forkynder fred, han bringer godt budskab og forkynder frelse.

Es. 52,7

Hent Bedefolderen som PDF (13mb)