Surinam

Dag 7 – 28. marts

”Kom ind, kom ind!” sagde Sarah til sine naboer. Søde sager blev budt rundt og alle ønskede hinanden en velsignet Eid. Børnene viste deres nye legetøj til deres venner, mens teenagerne gjorde sig klar til at deltage i festlighederne på byens torv. Tilberedningen af maden til gadefesten, der skulle finde sted senere, var i fuld gang. Fejringen af Eid er for alle i det lille land Surinam, hvor man værdsætter det multietniske samfund.

Den mindste uafhængige nation i Sydamerika har også det forholdsvis højeste antal muslimer i både Nord- og Sydamerika. Muslimer i Surinam passer ind i en alsidig, multikulturel nation, som taler 14 sprog.

Omkring halvdelen af den 600.000 personer store befolkning er kristne. Resten er en blanding af folkereligioner, hinduisme, ingen religion og andre. Muslimer udgør omkring 15% af befolkningen, men udgør et betydningsfuldt islæt. Eid ul-Fitr er en national helligdag her, og mennesker med andre trosmæssige baggrunde deltager også i festlighederne. Denne form for venskabelig tolerance forekommer dog side om side med konflikter og spændinger mellem grupper af minoriteter i landet.

Mange af muslimerne i Surinam er efterkommere af de gældsslaver, der ankom i 1800-tallet fra det sydlige Asien og Indonesien som erstatning for de britiske kolonialisters afrikanske slaver. Den muslimske kultur i Surinam afspejler hovedsageligt kulturen fra disse regioner. Men der er også muslimske grupper fra Afghanistan og dele af Afrika.

 

Hvordan kan vi bede?

  • En sammensat befolkning kan skabe splittelse, og i Surinam er der konflikter mellem de forskellige grupper. Bed for fred mellem mennesker i Surinam
  • Bed om at muslimer i Surinam må komme til tro på Jesus
  • Bed om at kristne i Surinam må være gode vidner om Guds nåde og Jesu kærlighed

 

Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk.

Åb.14,6

Hent Bedefolderen som PDF (13mb)