Al Massira

Dag 28 – 18. april

Med tårer i øjnene omfavner Mousa den unge flygtning, der er blevet som en søn for ham, da han dryppende stiger op af dåbsbassinet. Rundt om dem står en kreds af unge mænd med armene om skuldrene på hinanden og jubler.

Mousa tænker tilbage på sin egen historie. Han voksede op i en arabisk muslimsk familie i Mellemøsten. Mousa har altid troet på, at der fandtes én gud, men troede ikke, at denne gud ville være interesseret i at kende ham personligt. Efter at være rejst til Asien for at arbejde, og han derefter bosatte sig i Europa, mødte han nogle venlige kristne, som hjalp ham med at finde sig til rette i hans nye by. De inviterede ham også med i en Al Massira-gruppe.

Al Massira er et filmbaseret kursus i 13 dele, tilgængeligt på 35 sprog. Det benyttes i dag over hele verden. Det følger historierne om de bibelske profeter fra Adam og Noa, helt frem til Jesus Messias og hans budskab om frelse. Mousa kunne næsten ikke komme sig over de fascinerende samtaler, der fandt sted hver uge. Det var efter historien om profeten David, at Mousa besluttede sig for at give sit liv til Jesus. Han blev døbt sammen med ti andre mennesker med arabisk og persisk baggrund. Det blev begyndelsen på en utrolig historie om genoprettelse og frelse, der også omfattede en mirakuløs helbredelse for depression. Mousa blev oplært i lederskab og tjener nu som præst, hvor han oplærer andre til at bringe evangeliet ud til alle nationer. Han vokser til stadighed i tilbedelse af Jesus.

 

Hvordan kan vi bede?

  • Bed om at nyomvendte kristne flygtninge må vokse i troen og forstå deres identitet som Guds sønner og døtre
  • Bed om at kristne må vokse i frimodighed og øvelse i at benytte Al Massira-materialet, når de sammen med deres næste rækker ud til andre
  • Bed om at kristne som Mousa må vokse og indtage positioner som kristne ledere, og finde deres plads i det globale arbejde for Guds rige

 

Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!

Rom. 15,13

Hent Bedefolderen som PDF (13mb)