Iran

Dag 5 – 26. marts

Da det kom ud, at Højesteret havde besluttet, at det ikke var en forbrydelse at prædike det kristne budskab i en husmenighed i Iran, jublede Laleh af glæde sammen med de andre i hendes menighed. Hun kom til tro på Jesus, efter at have set kristne programmer på satellit-tv, men siden har hun imidlertid altid oplevet det nødvendigt at holde sin tro hemmelig, og hun er stadig nervøs for at tale om den med fremmede. At komme i en husmenighed i en by i nærheden var hendes eneste forbindelse til andre kristne, hvoraf nogle stadig sidder i fængsel for at forkynde evangeliet. Kunne tingene være ved at ændre sig?

Iran er en islamisk republik, og forsøg på at omvende muslimer har, indtil for nylig, været strafbart med døden. I slutningen af 2021 erklærede Irans domstole, at det ikke var ulovligt at forkynde kristendommen; dog udøves loven ikke konsekvent.

Dette var et stort skridt for en nation, der er berygtet for sin forfølgelse af religiøse minoriteter. Nogle mener, at myndighedernes bestræbelser på at sætte en fundamentalistisk islamisk dagsorden igennem, har fået færre iranere til at dyrke islam, idet islam forbindes med et korrupt politisk system. Nyere, sekulære undersøgelser har bekræftet hvad kristne missionærer har rapporteret i årevis om kirkens vækst i Iran. Estimater siger, at der er mere end en halv million kristne i Iran, men der formodes reelt at være mange flere, muligvis dobbelt så mange, eftersom de fleste kristne stadig udøver deres tro i hemmelighed i husmenigheder og ved private sammenkomster.

 

Hvordan kan vi bede?

  • Bed om at kristne i Iran må få gode ressourcer til oplæring i kristendommen. Mange kristne ledere sidder i fængsel eller er flygtet ud af landet, og det er svært at få materialer
  • Bed om at Iran må tilbyde fuld religionsfrihed til alle dets indbyggere
  • Bed om at flere muslimer i Iran må møde Jesus og vandre i hans frihed

 

»Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«

Johs. 8,31-32

 

Hent Bedefolderen som PDF (13mb)