19. marts
Bashir sidder i skyggen foran sine forældres hus og laver traditionel te. Han bor i en af de saharawiske flygtningelejre i ørkenen i det sydvestlige Algeriet. Han og hans landsmænd føler sig glemt af verden. Efter at Spanien opgav sin kolonisering af Vestsahara i 1975, annekterede Marokko og Mauretanien territoriet. Det førte til en langvarig krig, der tvang tusinder af saharawier til at flygte fra deres hjemland til Algeriet. Omkring 180.000 saharawier har været strandet der siden 1991 i det, der nu er blevet en af de ældste flygtningelejre i verden. Der er mangel på mad, lægehjælp og uddannelse og hver dag er en kamp for at overleve.
At leve så længe uden et hjem og uden dækning af basale behov har ført til stor fortvivlelse. Saharawiernes åndelige situation er også tragisk. Ligesom den ørken, de lever i, er deres håb tørret ud. De har meget få muligheder for at høre om den Gud, der ønsker at give dem levende vand. Der er næsten ingen tilhængere af Jesus blandt saharawierne og meget få arbejdere blandt denne unåede muslimske folkegruppe på omkring 1 million.
Hvordan kan vi bede?
- Bed om, at Gud vil kalde mennesker, der er villige til at arbejde blandt saharawierne og sammen med Ham bære det levende vand ud i ørkenen.
- Bed om, at Gud vil give drømme og visioner blandt saharawierne og at han vil vise sig som giveren af levende vand og vække deres tørst efter åndelig forfriskning.
- Bed om, at de få lokale efterfølgere af Jesus vil vokse i deres tro og vidne modigt på trods af trusler og forfølgelse.
Jeg lader floder strømme i det nøgne land, lader kilder springe i dalene. Jeg gør ørkenen til oase, det tørre land til kildevæld.
Esajas 41,18
