23. marts
Munji-folket er ismaili-muslimer, der bor i Afghanistans bjerge. I århundreder har de boet i den samme dal med deres eget sprog og identitet. De lever af at dyrke jorden og opdrætte dyr. Årtiers krigsførelse har påvirket dem meget. Fattigdom og mangel på veje gør adgangen til medicin, uddannelse og ernæring vanskelig. Der er mangel på håb for fremtiden og frygt for nutiden.
Om sommeren tager de deres flokke op på græsgange i de høje bjerge, hvor de nyder en sæson med rigeligt at spise og skønheden i bjergområderne. Ved siden af de islamiske helligdage har de flere lokale festivaler i løbet af året, der bringer folk sammen for at fejre ting som ærtehøsten og det traditionelle nytår.
Der er ingen kristne menigheder af munji-troende. De fleste har ikke adgang til skrifterne på deres eget sprog. Men Gud har ikke glemt munji-folket! En munji-mand havde en drøm, hvor han så Jesus højt ophøjet, lysende, med en bog i hånden, og hvor Jesus kontrollerede regnen og stormene. Denne drøm førte ham ud på en lang rejse for at finde “Jesu bog” og lære sandheden om Jesus. Bed om, at andre som ham vil begive sig ud på rejsen for at lære Herren Jesus og hans velsignelser at kende!
Hvordan kan vi bede?
- Bed for munji-folkets daglige behov midt i fattigdom og manglende adgang til sundhedspleje og uddannelse af høj kvalitet.
- Bed om udfrielse fra afhængighed og for et sandt håb for deres fremtid.
- Bed om, at Guds ord må blive læst og æret i alle hjem, og at de gode nyheder om Herren Jesus må give dem liv og en ny dag.
Men Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.«
Johannesevangeliet 5,17
