Karachi, Pakistan
Muslimsk befolkningstal: 15.000.000
Ved kysten i det sydlige Pakistan ligger landets økonomiske knudepunkt; Karachi. Byens borgere er en blanding af mange forskellige befolkningsgrupper. Gennem årene er immigranter fra forskellige dele af landet ankommet til byen i jagten på bedre arbejdsmuligheder. Derudover bor store grupper af flygtninge fra Afghanistan og Bangladesh også i byen. Der er næsten 400 unåede befolkningsgrupper i Pakistan, og de er næsten alle repræsenteret i Karachis indbyggere.
Byen kan prale af et indbyggertal på 15 millioner, og hele 95% er muslimer. Med de mange muslimer finder man også mange forskellige sekter, som i deres syn på islam spænder fra enormt konservativt til meget liberalt. Der er også en lille gruppe af kristne minoriteter som bor i byen, men de bliver ofte forfulgt og set ned på. De fleste af disse kristne har ikke interesse i at nå deres muslimske naboer.
Spor efter desperationen, desorganisationen og fattigdommen, som bragte de fleste af immigranterne til Karachi, kan ses i byens kultur. Det er normalt med klager over dårlig infrastruktur, økonomisk ulighed, korruption, kriminalitet og manglende ligestilling mellem kønnene.
På et andet og mere personligt plan oplever borgerne i Karachi ofte vedvarende familiefejder, svigtende venskaber, vold i hjemmet, følelsesmæssige afpresninger og følelsen af ikke at kunne stole på andre end sig selv.
De borgere, som har mistet håbet om forandring i byen, vil med et skuldertræk og monoton stemme sige: ”Det er bare sådan det er i Pakistan.” De har givet op over for for ødelæggelsen i byen, men det er stadig muligt at skabe forandringer.
Forslag til bøn:
- Bed om at kirken i Karachi vil være til stede i den forvirrede, desorganiserede og korrupte ånd i byen og vise vejen til sandhed og livet med Kristus. (Joh. 14, 6)
- Bed om at muslimerne i Karachi vil have drømme og åbenbaringer om Jesus. (ApG. 2, 17-18)
- Bed om at flere kristne arbejdere i Karachi vil bringe Kristi lys og kærlighed til byen. (1. Joh. 1, 1-7)