Basel, Schweiz
Muslimsk befolkningstal: 18.000
“Her i kirken begyndte det, da en kurdisk fodboldspiller blev frelst. Han delte glædeligt og passioneret budskabet om Jesus med sin familie og venner. Gennem ham kom hans ven, hans søster, hans kæreste, hans fætter og en anden kollega til tro på Jesus.”
Ved Rhinen ligger storbyen Basel, som bliver kaldet ”hjem” af mere end 1,3 millioner mennesker og strækker sig over ikke færre end tre lande; Schweiz, Frankrig og Tyskland.
Byen er også hjemsted for ”BioValley”. En stor kedel af virksomheder og forskning indenfor livsvidenskab. Basel kan takke kemi- og medicinalsektoren samt medicin-nano- og bioteknologien for sin stærke, og store, økonomi.
Denne store industri for livsvidenskab, eller ”life science”, er en magnet for mange udlændinge, som tiltrækker dem til den store, schweiziske by.
Omkring 10% af Basels befolkning er muslimer. Mange kom først til byen
som gæstearbejdere og senere som asylansøgere. En tredjedel af muslimerne kommer fra Tyrkiet. Størstedelen af de 8000 tyrkere og 10.000 kurdere, som bor i Basel, og som officielt betegner sig selv som muslimer, er dybt skuffede over situationen i deres hjemlande. De blev nødt til at forlade deres lande, som Irak, Syrien og Tyrkiet, af politiske og økonomiske årsager.
For at skabe relationer og opbygge tillid, har troende i lang tid tilbudt undervisning i tysk og oprettet børneklubber i nogle af migrantkvarterene i byen og de omkringliggende områder. Efter årtier med bønner er de positive reaktioner hos andengenerationskurderne meget opløftende for lokalsamfundene i regionen.
Forslag til bøn:
- Bed om at Gud må kalde mange muslimer i Basel til sig, og frelse dem, og gennem dem række ud til deres relationer. (ApG 2, 40-42)
- Bed om at de schweiziske troende og de troende migranter, kan leve side om side som et stærkt vidnesbyrd for muslimerne i migranternes nabolag. (Sl 133, 1)
- Bed om at de muslimske immigranter og deres familier må få hjælp til de udfordringer som de oplever i skiftet fra det velkendte til en ny kultur i Basel, og opdragelsen af deres børn i den nye kultur. (Sl 20, 1-5)