Jeg opfordrede hende til sammen med mig at bede til Gud, som vidste, hvor hendes søn befandt sig
Hej. Jeg hedder A.M. Jeg er kristen og med i en ”Kvinder med Håb”-bedegruppe i Mozambique.
Min nabo havde det svært og ville ikke fortælle om sit problem. Men da jeg blev gode venner med hende, åbnede hun sig for mig og fortalte, at hendes ældste søn var forsvundet for fire år siden. Hun vidste ikke, hvor han boede nu, ja, om han overhovedet levede endnu? Han ringede aldrig og sendte heller ingen breve. Dette gjorde hende urolig, for hun vidste ikke, om det var sket ham noget.
Jeg følte, at Guds ånd fortalte mig, at jeg skulle bede sammen med min nabo og invitere hende med i kirke og i bedegruppen. Derfor udtrykte jeg min medfølelse med hende i hendes situation og opfordrede hende til sammen med mig at bede til Gud, som vidste, hvor hendes søn befandt sig. Jeg var overbevist om, at Gud ville kalde sønnen til at komme hjem. Min nabo sagde så, at hun ikke vidste, hvordan man skulle bede, men hun ville gerne tage imod mit tilbud om at bede sammen med hende. Så bad jeg sammen med hende.
Jeg takker Gud for, at have besvaret vores bøn, for sønnen kom hjem i slutningen af måneden. Dette gjorde, at min nabo nu følte sig klar til at komme med mig i kirke. Hun ville gerne tage imod Jesus, som hører og svarer på bøn. Ja, nu har hun faktisk taget imod Jesus som sin frelser!
(Lytterrespons fra Mozambique)
