Somalia burde være ”forbudt for børn”, men faktisk er halvdelen af befolkningen børn i det land, der hele deres liv har været præget af borgerkrig og nød. Gennem dramatiseret bibelhistorie ønsker Norea at bringe håb til Somalias yngste generationer.
De fleste ved det, og man bliver blot bekræftet, hvis man læser det danske udenrigsministeriums nyeste rejsevejledning for Somalia:
Det er meget farligt at opholde sig i Somalia.
Udenrigsministeriet skriver:
”Der er en meget stor risiko for terrorangreb i Mogadishu (hovedstaden) og en stor risiko for terrorangreb i resten af Somalia. Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Somalia. Danskere i Somalia opfordres til at forlade landet. Der er stor risiko for bortførelser af vesterlændinge i hele Somalia. Risikoen er væsentlig forhøjet i Mogadishu, herunder på steder, hvor der er mange udlændinge, samt i grænselandet.”
Koran, klaner og korruption
Årtier med borgerkrig, og en ikke-fungerende centralregering, har sat sit dybe præg på landet og dets befolkning. Mellem 10 og 20% af befolkningen er internt fordrevne, og FN vurderer, at ca. halvdelen af befolkningen har brug for nødhjælp. En af årsagerne, til at konflikten er så ødelæggende og langvarig, er, at der er mange klaner i Somalia, som kæmper om magten.
Inden for de seneste år er situationen blevet lidt bedre, men angreb fra den ekstreme gruppe, al-Shabab, de fortsatte kampe mellem klanerne, og en meget høj korruption, gør det meget vanskeligt at se hvornår Somalia kan blive et trygt sted at bo.
Over halvdelen af befolkningen er under 18 år og de har ikke oplevet andet end borgerkrig, krigshandlinger og alle de ”følgesygdomme” der følger med:
korruption, overgreb, hungersnød, frygt, utryghed og rekruttering af børnesoldater under 15 år til bevæbnede Islamiske grupper.
Mange somaliske børn og unge har fået meget lidt undervisning, og der hvor skolerne fungerer, er det ofte koran-skoler, med lærere som har en meget ringe, eller slet ingen, kvalifikationer, som kan sikre at børnene får en nødvendig oplæring.
Somalierne var, historisk set, de første på det afrikanske kontinent som tog Islam til sig, og i dag er denne befolkningsgruppe næsten 100 % muslimsk.
Bibelhistorier på Somali
Norea arbejder, sammen med vores etiopiske partner, på at få opstartet produktion af somaliske bibelhistorie programmer, som skal distribueres i Etiopien og Somalia.
det kristne budskab kan bringe håb og forandring til dette folk.
Hvis vi formår at plante evangeliets håb i somaliske børnehjerter, så er himlen åben for disse børn, og på sigt kan det også forandre dette borgerkrigshærgede Afrikas Horn.