Indtil for nylig troede Caaliyah* og hendes mand fuldt og fast på, at mord på kristne, og vandalisering af kristnes hjem var helt i orden. Dette er Caaliyahs historie:
Jeg kommer fra Somalia, men vi har boet i Kenya i 20 år. Vi var meget konservative muslimer, og var i årevis af den overbevisning, at kristne skulle slås ihjel og at deres hjem skulle jævnes med jorden.
Men en dag så jeg et opslag på Facebook, fra en [kristen] radiostation, og det fangede min opmærksomhed. Jeg begyndte at læse kommentarerne og kunne se at folk skrev til, og fik svar fra, en af radioens producere.
Ved at læse kommentarerne fandt jeg ud af hvornår det næste radioprogram blev sendt, og dagen efter tændte jeg for radioen og begyndte at lytte.
Det her er Haram, råbte han
Mens jeg lyttede kom min mand hjem, og efter at have stået udenfor døren og lyttet et stykke tid, råbte han: ”Det her er Haram” (forbudt ifølge islamisk lov). Jeg prøvede at overtale ham til at høre det sammen med mig, men i ét nu sprang han ind og slukkede radioen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, men gik vredt ud i køkkenet.
Da jeg lidt senere kom ind med aftensmad til min mand, fandt jeg ham siddende med hovedtelefoner på, lyttende til radioen. Jeg ville ikke forstyrre ham, så jeg listede stille tilbage til køkkenet. Jeg spurgte ikke ind til, hvad han havde lyttet til, men efter et par dage sagde han til mig, at programmet var rigtig godt, og at vi skulle begynde at lytte til det sammen. Samtidig sagde han, at han syntes, vi den kommende søndag skulle besøge en kirke langt væk fra os.
Kunne se at han græd
Jeg sagde hverken ja eller nej, men om søndagen tog vi i kirke.
Vi satte os i et hjørne et stykke fra de andre fremmødte, og lyttede til prædikenen som handlede om Jesus som Vejen Sandheden og Livet. Jeg kiggede fra tid til anden på min mand, og selvom han prøvede at skjule det for mig, kunne jeg se, at han græd.
Da Gudstjenesten var færdig, ville han ikke hjem, men blev bare siddende tilbage uden at jeg vidste hvorfor. Så kom en person fra kirken hen til os, og spurgte om vi tilhørte Jesus. Min mand sagde nej, og den fremmede sagde derfor: ”Vil I gerne tro på Jesus?
Uden tøven svarede min mand ’ja’. Jeg var endnu ikke klar til at blive kristen, men den fremmede satte sig hos os og begyndte at fortælle os om Jesu frelse. Efter et stykke tid knælede vi. Manden fra kirken bad for os og vi tog imod Jesus som vores frelser.
Jeg frygtede, hvad vore venner ville sige om os når vi kom hjem, men alligevel følte jeg en større glæde end jeg tidligere havde oplevet.
*Navnet er ændret af hensyn til familiens sikkerhed
Norea spreder håb til et stærkt muslimsk folk
Mere end 26 millioner mennesker på Afrikas Horn er somaliere, og af dem er der kun ganske få evangeliske kristne (ca. 3 ud af hver 10.000 somalier). Det er et stærk muslimsk område, som også har været præget af årtier med borgerkrig.
I Norea er vi optaget af at nå ud med evangeliet også i de mest vanskelige områder, som f.eks. Somalia og i nabolandene, hvor der også bor mange somalier. Arabiske handelsmænd bragte Islam til Afrika gennem Somalia og de 500 år med Islam, har sat dybe spor. Det er derfor et vanskeligt område at drive mission i.
Norea rækker somaliere evangeliet i samarbejde med partnere i nærområdet:
- Gennem programserien ”Doktor Lukas” vejleder vi dem om almene emner og sundhedsspørgsmål. Det har stor værdi ind i et samfund hvor mange af de basale livsfornødenheder er en mangelvare. Samtidig får de vidnesbyrd om Jesus og en basal undervisning om kristendom.
- Gennem levendegjort bibelhistorie fortalt i børnehøjde, kan vi også række evangeliet til børnene (42% af Somalias befolkning er under 15 år gamle). Derfor er Norea i Norge og Danmark gået sammen med vores partner i området om, at producere gode kristne børneprogrammer. Tænk hvis Guds ord til børnene kan være med til at bryde 500 år med Islam og klankrige på Afrikas Horn!
