Norea har forsøgt sig med et nyt tiltag i år. Vi har, sammen med præsten Michael Lerche Nygaard fra Kristkirkens sogn i Kolding, produceret en lille adventskalender i fire dele, med henblik på at bringe julens budskab ned i børnehøjde.
En tidlig julegave
Projektet som helhed har til formål at fortælle børn om julen, som den beskrives i bibelen, og minde os alle om hvorfor vi egentlig fejrer jul.
Vi vil rigtigt gerne glæde både børn og voksne med dette adventsprojekt, og derfor har vi lavet en lille musikvideo, til den sang som bliver brugt i starten og slutningen af hvert af de fire afsnit.
Jeg håber, du vil tage godt imod denne lille julegave til dig, og de mange andre som følger og støtter vores arbejde. I gør det muligt for os, via medierne, at fortælle mennesker – i fængsler, bag lukkede grænser, i krigsområder og ufremkommelige egne – at julens budskab også gælder dem.
Glædelig adventstid,
Jesper Noer