I 1974 etablerede den norske missionær Bjørn Brudeli radiomissionsarbejdet Voice of Salvation (VOS). Dengang bestod udstyret af én enkelt båndoptager. I dag, hvor Noreas partner netop har kunnet fejre 50-års jubilæum, omfatter organisationen en håndfuld ansatte og har kontor og lydstudie i en bygning ejet af en lokal, evangelisk kirke i Taiwans hovedstad Taipei. Men VOS’ formål har grundlæggende aldrig ændret sig. Lederen Evan Lin formulerer deres vision i en TV-reportage fra jubilæumsfesten: ”At bringe evangeliet til hele verdens kinesisktalende befolkning,” – det vil sige millioner af mennesker.
Især brænder Noreas partner for at række evangeliet til befolkningen indenfor Kinas grænser. Dette er yderst vanskeligt, ikke mindst på grund af nationens kommunistiske diktatur, hvor ikke-statsgodkendte kirker lukkes, og det er forbundet med store bøder og straf at lægge kristent indhold på nettet. Især det sidste er blevet en stor kæp i hjulet for undergrundskirken i landet.
Taknemlighed og længsel
Derfor var jubilæet, hvor Norea var repræsenteret sammen med de øvrige nordiske partnere, præget af stor glæde og taknemlighed for Guds trofasthed i arbejdet gennem så mange år, men også af en iver og en længsel for at kunne nå endnu flere i fremtiden – et mål, der forudsætter både tillid til Gud, kreativitet og mod fra vores kollegaer i mødet med den stadig strammere lovgivning for distribution af kristent materiale i Kina. En lokal kirkeleder udtalte: ”På denne udfordrende vej opmuntrer vi hinanden. Uanset om resultaterne er synlige eller skjulte, er Herrens ord evigt.”
Alt tyder da også på, at det er besværet værd. En anden taler ved fejringen påpegede, at Noreas partner gennem årene har bragt store forandringer til det kinesiske samfund og spillet en afgørende rolle i den kristne vækkelse i Kina. Evan Lin giver desuden et eksempel på en henvendelse fra en lytter: ”Jeg har lyttet til programmet i et år. Fortæl mig hvem Gud er. I sagde, at han elsker mig – hvordan elsker han mig? Kan I hjælpe mig til at kende Gud og Jesus?”
Gud eller mennesker?
I VOS’ lydstudie møder vi Ruth, som indvilliger i et interview. Hun smiler ind i kameraet og fortæller om sin opvækst i en kristen familie, og hvordan hun for 15 år siden begyndte som frivillig manuskriptforfatter og radiovært i VOS.
Som teenager oplevede Ruth, at mennesker i hendes menighed prædikede Guds ord, men ikke levede efter det i praksis. Hun blev ført ud i en troskrise og besluttede at vende Jesus ryggen. Men Jesus var ikke færdig med Ruth.
”Mine forældre var kede af, at jeg ikke længere kom i kirken,” fortæller Ruth. ”Men de ændrede ikke vores rutiner derhjemme. For eksempel bad vi stadig aftenbøn. Og en aften stillede min mor mig nogle spørgsmål. Hun spurgte mig, om jeg ønskede at tro på Gud eller på mennesker, og hvis svaret var Gud, hvorfor jeg så vendte ham ryggen på grund af menneskers fejl? Den aften bad jeg en meget inderlig bøn. Helligånden lod mig se logikken i min mors spørgsmål, og jeg bad Jesus om at blive Herre i mit liv. Det er 23 år siden nu.”
Mennesker kan lide at høre historier
Da Noreas partner på et tidspunkt manglede frivillige, meldte Ruth og flere af hendes venner sig. Hun begyndte at skrive blogindlæg, som hun efterfølgende indtalte til VOS’ radioprogrammer for unge i Kina. Hun skriver stadig indlæg og historier, og møder op i studiet hver anden til tredje måned for at indtale dem til brug i radioen og andre medier. ”Mennesker kan lide at høre historier,” siger Ruth. ”Vi har alle en hverdag, et arbejde, en familie. Vi har alle følelser. Så jeg skriver små historier ud fra, hvad jeg selv oplever, at Gud gør i mit liv. Det er ikke altid positive historier, men Jesus er der for os, også når det er sværest.”
Når det gælder de spørgsmål, lytterne henvender sig med, kan Ruth også selv spejle sig i dem. ”De spørger ofte om de samme ting, som vi selv gør: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvem er Gud?” Men hun kan alligevel se en tydelig forskel på henvendelser fra Kina og henvendelser fra det frie Taiwan. ”Situationen i Kina er svær. Folket undertrykkes, og mange kirker er undergrundskirker, så selvfølgelig reagerer de anderledes. Det kan være vanskeligt for dem at bevare troen og at få fat i kristent materiale til oplæring og opbyggelse.”
Mange opgaver skal løses
Ruth benytter sig til sidst af muligheden for at henvende sig til Noreas venner i Danmark: ”Jeg vil gerne sige tak for den støtte, vi har modtaget gennem årene, og stadig modtager. Den betyder enormt meget for, at vi kan drive arbejdet og skubbe det fremad. I må gerne bede for, at vi fortsat får de penge ind, som vi har behov for, men også for flere medarbejdere, både ansatte og frivillige. For vi har mange opgaver, der skal løses, og når vi ikke har hænder nok, er det svært at skubbe arbejdet i den retning, vi gerne vil.”
Vi håber, du vil være med til at bede for Ruth og hendes kollegaer i VOS, og ikke mindst for hele det kinesiske folk. Du kan også give en gave og derigennem hjælpe vores partner med at række evangeliet til Kina og støtte undergrundskirken. Se støttemuligheder nedenfor.
