Kunne du gøre det samme som Amir?

Det kan være svært, i et samfund som vores, at dele sin tro med andre. Ofte kan folk virke ligeglade med – eller endda til tider synes fjendtligt indstillet overfor – det kristne budskab.

Forestil dig så den udfordring som SAT-7 seere står overfor i lande som Irak, Saudi-Arabien, Iran og Afghanistan. Forestil dig hvor meget mod det må kræve, at tilbyde din nabo en bog om kristendom, når du ved, at du risikerer arrestation, fængselsstraf – eller det, der er værre!

Den situation kan Amir fra den Persiske Golf i høj grad relatere til.

 

Amir var nervøs, da han nærmede sig naboens hus. Han tænkte på, om det nu også var en god ide at give “Mr. D” den Bibel, Amir havde i hånden.

Amir og Mr. D’s bekendskab var – efter flere sammenkomster hos Mr. D – blevet til et venskab, men Amir havde alligevel grund til at være bekymret, for Mr. D havde en vigtigt stilling indenfor ordensmagten.

Amirs knæ rystede, men han overvandt frygten og tog beslutningen: “Jeg må ikke forpasse denne chance – koste hvad det vil!” og med stort mod overrakte Bibelen til Mr. D.

“Hvilken oversættelse er dette?”, spurgte Mr. D, mens han grundigt undersøgte Bibelen. Han rakte ud efter fjernbetjeningen og skiftede – til Amirs store overraskelse – om på SAT-7 . Mr. D pegede på bibelversene på skærmen, mens han spurgte: “vil jeg kunne finde disse skriftsteder i denne Bibel?”

Gud banede vejen

Det viste sig, at Mr. D havde fulgt med på SAT-7, og at han gennem noget tid havde haft ønske om at lære mere om den kristne tro. Amir viste Mr. D, hvordan han kunne slå versene op. “Det her er fantastisk”, sagde Mr. D, “det vil hjælpe mig til bedre at forstå, hvad prædikanterne taler om.”

Amir fik tårer i øjnene, da han forlod sin nabos hus. “Du er velkommen her til hver en tid”, sagde Mr. D. Amir lovpriste Gud for at denne utrolige mulighed havde budt sig, og for måden hvorpå Gud hele vejen havde rakt ud til Mr. D – gennem SAT-7.

Din støtte gør det muligt for mennesker som Mr. D at høre evangeliet i fred og sikkerhed i deres eget hjem