Jeg kommer fra en landsby som er en del af en stammekultur, og de fleste i vores samfund er afhængige af alkohol. Min mand døde, da mine børn var ganske små, og det er meget svært for mig at være enlig mor med en meget lav indkomst.
Jeg kommer fra en ikke-kristen baggrund og hver anden måned ofrede min, nu afdøde, mand og jeg brændofre til de forskellige guder vi tilbad. Jeg stoppede denne praksis, da han døde. Et par år senere blev jeg voldsomt syg. Mange i min omgangskreds sagde at ulykkerne i mit liv skete, fordi jeg ikke længere praktiserede de forskellige ritualer jeg før havde gjort.
Det var i denne periode, at jeg ved et tilfælde kom til at tune ind på jeres Koya-sprogede bibelprogram. Bare det at høre et radioprogram på mit eget sprog fyldte mig med glæde, men jeg blev hurtigt mere og mere interesseret i selve programmets indhold.
Det var første gang jeg hørte om Jesus Kristus og hans gode budskab til mennesker. Som jeg lyttede, blev min tvivl gradvis mindre og mine spørgsmål omkring Gud og vores eksistens blev besvaret, og jeg tog imod Kristus som min frelser.
Et par dage senere kom nogle missionærer hjem til mig for at bede for mig og min familie, og ved Guds nåde blev jeg helbredt. I dag lever vi et fredfyldt liv i Kristus.
Lytter fra Indien