I foråret 2016 modtog Norea en overvældende gave fra LMH’s elever, og vi satte os for at finde de mediemissionsprojekter som ville drage størst gavn af denne donation.
Pengene har gjort det muligt at søsætte et nyt radioprogram i Serbien, en ny App til flygtninge, samt den fortsatte produktion af radioprogrammer til kinesiske børn.
Du har sikkert med jævne mellemrum hørt nedsættende bemærkninger om romaer – også kaldet sigøjnere. Romaer har en lav social status i mange lande, og landende i Østeuropa er desværre ingen undtagelse.
Udelukkelse fra uddannelsessystemet, jobmarkedet, og det etablerede samfund, har resulteret i at de har lukket sig inde i deres egne isolerede samfund.
Hvordan skal evangeliet nå disse ekstremt fattige samfund, hvor mange er analfabeter?
Gennem radioen!
I samarbejde med lokale kristne romaer, vil Norea tale håb til disse mennesker i Serbien, på deres eget sprog.
Fattigdom sætter fortsat Roma folket i en svær situation – Arbejdsløshedsraten er stadig høj (specielt iblandt kvinder) og leve-forholdende er dårlige. Børnedødeligheden er dobbelt så høj som i resten af samfundet, og levealderen 12 år kortere end gennemsnittet.
Ikke desto mindre er den spirituelle udvikling i fremgang bland Romaer. Samfundet fortælle dem at de er uønskede, men de Norea-støttede radioprogrammer – på romaernes modersmål – sender dem et helt andet budskab: Romafolket er elsket af deres Far i himlen og kaldet til at være hans børn.