Prisen for gratis strøm og vand: undertrykkelse og krav om tilbedelse af landets præsident.
Turkmenistans første præsident, Saparmurat Niyazov, styrede landet med hård hånd, efter at det blev uafhængigt af Sovjetunionen i 1991. I perioden frem til hans død i 2006 blev alle, som stillede spørgsmål til hans politik, forfulgt, fængslet, bedøvet, tortureret eller dræbt.
Læger udskiftet med soldater
Præsidenten skrottede landets vaccinationsprogram, og alle provinssygehuse blev nedlagt. Inden for sundhedssektoren blev medarbejdere udskiftet med soldater. Læger fik forbud mod at stille diagnoser som AIDS eller tuberkulose, mens skolelærere fik forbud mod at give dårlige karakterer for at skjule, hvor dårligt det stod til. Præsidenten kontrollerede sine modstandere ved hjælp af frygt og repressalier. Folket blev holdt i skakt med gratis strøm, benzin og salt, samt billigt brød.
Ny præsident
Præsident Gurbanguly Berdymukhamedov, som overtog magten i 2006, har vist sig ikke at være meget bedre end sin forgængeren.
Han er lige så brutal mod sine meningsmodstandere, medierne er totalt kontrollerede, og i foråret blev en helt ny statue i 24 karat guld afsløret. Statuen rager 20 meter over jorden. Berdymukhamedov erklærer sådan på en inskription: ”Mit hovedmål er at tjene folket og moderlandet. Derfor vil jeg lytte til folkets meninger og gøre som de vil.”
Det lyder ret hult i lyset af al undertrykkelsen og forfølgelsen, men måske kan sådanne åbenlyse løgne få folk til at søge efter et andet budskab.
Vanskelig missionsopgave
Mange af de mennesker som søger en anden virkelighed, end den præsidenten kan tilbyde, lytter til Noreas programmer. Ifølge vore kilder findes der er en stærk bevægelse af husmenigheder, der samles i hemmelighed. Ofte camoufleres møderne som en udflugt eller fødselsdagsfest. Bliver de opdaget, er konsekvenserne hårde og brutale. Alligevel øges antallet af kristne i landet, og de har brug for hjælp.
Missionærer kan ikke komme ind i landet, men radioprogrammerne som Norea støtter, kan nå ind over landet grænser, ind i hjemmene, og helt i folks hjerter.
Turkmenere hører om Jesus, og vi ved, at Guds Ord aldrig vender tomt tilbage.
Kilde: Norea Mediemisjon, Norge
Illustrationsfoto: Colourbox