Tyven som blev tv-præst

Efter faderens død drev fattigdommen Rustam til at begå kriminalitet. Men et Damaskus-lignende møde med Jesus ledte ham til tro. Nu er han præst, har arbejdet i både Tadsjikistan og Afghanistan, og har for nyligt optaget SAT-7s første discipelskabs serie for Tadsjikiske seere.

At vokse op med 10 søskende i et af de fattigste lande i det tidligere Sovjetunionen, betød at livet aldrig var en dans på roser for Rustam Begaliv. Men da han som 14årig mistede sin far, tog tingene en dramatisk drejning mod det værre. Faderen blev forgiftet af en, som ville overtage hans fabrik.
Tragedien ansporede Rustams beslutning om at studere til læge, men i 1990 var Tadsjikistan ved at forlade det smuldrende Sovjetunionen, og som de fleste af hans landsmænd havde Rustam ingen penge. I desperation efter at få finansieret sine studier, begyndte han at stjæle fra folk på gaden.

Vendepunkt

Det blev et vendepunkt for Rustam, da han og hans venner begyndte at gå til Taekwondo hos en koreansk Taekwondo-instruktør. Instruktøren var også missionær, sendt til Tadsjikistan, og han begyndte hver session med at læse et stykke fra Bibelen.
”En dag sagde instruktøren, at ’Jesus er den opstandne Herre – Han ønsker at have et personligt forhold med dig’”, husker Rustam.
Om natten vågnede Rustam op til et værelse badet i lys. Han vendte sig om og så en person klædt i hvidt, som fortalte ham: ”Jeg er Jesus Kristus den opstandne Herre.”
Rustam blev pludselig grebet af Jesu hellighed og han egen syndighed. Meget bange bad han Jesus om tilgivelse. Jesus svarede: ”Vær ikke bange. Tjen mig og spred mit ord i hele verden.”

Styrken ved satellit-tv

Efter denne oplevelse begyndte Rustam at hjælpe den koreanske missionær i hans arbejde, og senere begyndte han at studere på et seminar i Moskva. I 2001 tog han til Afghanistan for at tjene Gud der. I Afghanistan, tales sproget dari, som er den afghanske variant af persisk (tadsjikisk-, dari- og farsi-talende kan fint forstå hinanden). Her opdagede Rustam styrken ved satellit-tv.
”Jeg mødte mange kristne, som var kommet til tro på Kristus ved at se satellit-tv – for det meste SAT-7 – og de var meget stærke i deres tro,” forklarer Rustam.

Efter ni år i Afghanistan vendte han tilbage til Tadsjikistan hvor han først tjente som assisterende præst og derefter grundlagde de to menigheder, han i dag er præst for. Den ene ligger i hans hjemby og tæller 30-40 medlemmer. Den anden ligger i hovedstaden, Dushanbe, og her er der 20 medlemmer.
Rustam fortæller, at menighederne opfordres til ”at være missionærkirker, for at sprede budskabet til andre mennesker.”
I et land med kun 65 registrerede kirker, er missionsmarken stor. Rustams serie på SAT-7 vil kunne støtte det arbejde disse kirker kan gøre.

Fra pastor til TV-vært

I årevis bad Rustam om, at kristne medier måtte udvikle sig i Tadsjikistan, men han siger nu: ”Jeg kan se, at Gud havde en anden vej: At lave programmer gennem SAT-7.
Da Rustam hørte at en TV-producer søgte en tadsjikisk bibel-underviser til SAT-7, tøvede han ikke. Han havde allerede alt indholdet til udsendelserne klar.
Udsendelserne er 13 minutter lange, og tilbyder en let forståelig men omfattende grundindførelse i den kristen tro, for tadsjikiske troende.
Gennem 20 episoder vil serien udlægge emner omhandlende Guds karakter, bibelske doktriner og grundlag for tro, og praktisk undervisning omkring bøn, discipelskab og lydighed.

”Et af de problemer, som kirken i Tadsjikistan har, er, at der ikke er tilstrækkeligt med undervisning,” fortæller Rustam. ”Mit håb er, at mange tadsjikere vil se programmerne, og blive udrustet og styrket i troen.
Jeg håber, andre præster vil se, at de også kan lave programmer med SAT-7”

BED

SAT-7 vil gerne øge produktionen af tadsjikiske og afghanske programmer. Bed om, at der må kunne findes TV-værter fra disse lande til programmerne.
Bed for alle de nye tadsjikiske og afghanske troende. Mange møder voldsom modstand fra deres familier. Bed om, at de må forblive stærke og vokse i troen på trods af modgang.

Kilde: Sat-7