Sat fri til et liv med håb

I forbindelse med 10 års jubilæet for ”Kvinder med håbs” (KmH) arbejde i Etiopien i februar i år, fik deltagerne udleveret en bluse med påskriften: ”… denne datter… burde hun ikke løses fra det, som har holdt hende bundet?”

Citatet er taget fra Luk 13, hvor kan vi læse om synagogeforstanderen, som blev forarget over, at Jesus helbredte en kvinde på en sabbat. Kvinden havde været plaget af en sygdomsånd i 18 år. Jesu svar til synagogeforstanderen og skaren lød: ”… denne Abrahams datter, som Satan har holdt bundet i hele atten år, burde hun ikke løses af denne lænke på sabbatten?”

En af de kvinder, som deltog i KmH-jubilæet, havde på egen krop oplevet at blive løst fra det, som havde holdt hende bundet. Hun kom oprindelig fra en kristen familie nær Hawaasaa og havde som ung været med i et kirkekor.

Fra et liv med kærlighed til et liv med vold

Zala* voksede op i et kærligt hjem, hvor der var glæde og fred mellem forældrene og hendes søskende. Men en dag skete der noget uventet. En ældre mand kidnappede hende og voldtog hende. Manden var gift og havde børn i samme alder som Zala selv, men han endte med at gøre hende til anden hustru.
Ifølge kulturen i det samfund, hun kom fra, ville hun blive udstødt fra familien og isoleret, hvis hun svigtede i forbindelse med en sådan handling, selvom den var forkert mod hende. Tiden gik, og efter nogle måneder blev Zala gravid, trods det at hun intet vidste om graviditet. Hun fødte barnet på et lokalt sundhedscenter. Derefter blev mandens første hustru negativt vendt mod hende og opdigtede løgne om, at hun snød ham. Dette betød, at manden blev aggressiv mod Zala og slog hende hver eneste dag.

Håb om en lysere fremtid

”Jeg havde ingen rettigheder i hjemmet,” fortæller Zala. ”Jeg blev betragtet som min mands ejendom. I alt gav jeg ham fire børn, og jeg udviklede nedsunken livmoder, fordi jeg var blevet gravid i en meget ung alder. Min mand og hans første hustru jog mig ud af hjemmet, så alt blev vendt på hovedet. Jeg vidste ikke, hvor jeg selv og mine fire børn skulle bo, for mine forældre kunne ikke tilbyde os husly. Til sidst fik jeg besøg af nogle kvinder fra en KmH-gruppe. De vidnede for mig om Jesu kærlighed, og de hjalp mig med forskellige ting. Jeg fik tøj, materialer og penge til at opstarte min egen lille forretning. Lovet være Herren! Nu kæmper jeg for at leve på baggrund af min lille forretning, men jeg har fået håb om en lysere fremtid for mig selv og mine børn. Radioprogrammet ”Kvinder med Håb” er med til at opmuntre mig gennem Guds Ord. Må Gud velsigne jer alle!

*Navnet opdigtet af personligheds hensyn

Kilde og foto: EECMY-YDCS