30 dage i bøn 2022 – dag 9

10. APRIL – DAG 9

30 år i bøn: 00’erne

30 dage i bøn blev ved med at vokse i løbet af 00’erne, midt i en gradvis forværring af bestående konflikter mellem forskellige religioner. En ond cirkel af vold og gensvar herpå skabte mere og mere bitterhed og længsel efter endeløse hævngerninger
fra grupper i Mellemøsten, Europa, Asien, Afrika og Nordamerika. Men som kristne i hele verden bad for muslimer, både i det nære og i det fjerne, tøede hjerter da op og blev forvandlet, og kom kærligheden stærkere til udtryk – bare lidt?

Den 14. november 1940 bombede nazisterne London tillige med andre engelske byer, deriblandt Coventry. I løbet af det elleve timer lange bombardement blev St. Michael’s Cathedral i Coventry praktisk talt jævnet med jorden. Mindst 600 mennesker blev dræbt i området, og op mod 400 flere døde i de brande, der opstod. Da præsten Dick Howard næste morgen gik gennem ruinerne, kunne han ikke finde ord. Alt, han formåede at gøre var, med et stykke kridt, at ridse ordene Fader tilgiv på en mur bag alteret, der stadig stod tilbage. Howard tilføjede ikke ’nazisterne’, men lod disse to ord inkludere os alle, med vores egen synd og nød.

Katedralen i Coventry blev først helt genopbygget i 1962, men de gamle ruiner står stadig ved siden af den nye bygning. Ordene Fader tilgiv står nu uudsletteligt indgraveret over alteret. Men det er ikke bare ord. Et forsoningsarbejde har til huse der, som har sat spor verden over, deriblandt i Irak.

00’erne begyndte med ellevte september-angrebene, og andre konflikter fulgte efter. Men disse begivenheder satte gang i en betydelig vækst i deltagelsen i 30 dage i bøn for den muslimske verden, eftersom kristne fandt veje til at arbejde for forsoning og vidne for evangeliet, sådan som Jesus har lært os.

 

Hvordan kan vi bede?

  • Bed for kristne, der arbejder for fred og forsoning med muslimer. (Luk 6,17-36)
  • Bed for muslimer, der arbejder for forsoning og genoprettelse af fred i deres samfund, sammen med kristne og andre. (Es 1,18)
  • Bed om at en større åbenbaring af Kristi gerning må føre til forsoning for verden. (2 Kor 5,18-21)

 

Hent bedefolderen som pdf