Velkommen til 30 dage i bøn for den muslimske verden 2022
– Vores 30-års jubilæumsudgave!
For 30 år siden…
I april 1992 samledes en gruppe kristne fra en global missionsorganisation ved det Røde Hav i Mellemøsten. Ramadanen var netop til ende. Da de bad sammen, mærkede de stærkt og uventet Guds tilstedeværelse. Oplevelsen kaldte dem til at vie en større indsats til den muslimske verden. De tilstedeværende ved mødet beskriver denne åbenbaring som et tydeligt og kraftfuldt budskab, der fik dem til at favne den muslimske verden med al dens mangfoldighed, og at se muslimer som Gud ser dem – som hans elskede skabninger. De forpligtede sig til dette budskab og begyndte på en periode på 30 dage med fokuseret bøn og faste for den muslimske verden.
”De tilstedeværende ved mødet beskriver denne åbenbaring som et tydeligt og kraftfuldt budskab, der fik dem til at favne den muslimske verden med al dens mangfoldighed, og se muslimer som Gud ser dem – som hans elskede skabninger.”
Disse 30 dage blev det følgende år efterfulgt af 30 dage mere. En bedeplan blev udformet for at hjælpe andre til at bede med, (med brug af skelsættende kommunikationsteknologi såsom AmiPro 3.0 og Microsoft Word 2.0!). Til inspiration for bønnen blev kristne, der arbejdede
i muslimske samfund, bedt om at dele deres behov og historier. Et team blev samlet for at koordinere distributionen af bedeplanen til et voksende antal regioner og tage sig af oversættelser.
For hvert år voksede deltagelsen. Andre organisationer, kirker og projektgrupper blev involveret, og bidrog til, oversatte og distribuerede bedeplanen. Samtidig blev flere og flere kristne tilskyndet til at bede for muslimer. Og nu, 30 år efter, bruger op til en million mennesker verden over bedeplanen hvert år, på over 40 sprog. Alt sammen som respons på et specifikt kald fra Gud til en gruppe kristne om at elske muslimer højere.