Doha, Qatar
Muslimsk befolkningstal: 641.000
David arbejdede i en virksomhed i Doha, hvortil han for nyligt var blevet forflyttet fra England. Efter at han i længere tid havde snakket med Khalid på arbejdet, inviterede han ham på en kop kaffe efter arbejde. Khalid takkede ja, og han glædede sig meget. David havde ikke været i Doha i lang tid, men han var meget venlig og virkede oprigtigt interesseret i at lære mere om qatarerne i byen. Mange af indbyggerne i Doha kommer oprindeligt ikke fra Qatar, men er migrant-arbejdere, som oftest kommer fra det syd-sydøstlige Asien. Khalid var også nysgerrig efter at lære mere om Davids tro, da han havde overhørt David spørge en anden kollega, hvor han kunne finde et sted i byen til at dyrke sin kristne tro.
Priya kom til Doha fra Indien for to år siden. Hun fik arbejde på et hotel, så hun kunne sende penge til sin familie i Indien. Desværre gjorde corona-pandemien, at mange migrant-arbejdere i lavindkomst-jobs måtte leve uden løn i en periode. Priya overlevede på mad-donationer og støtte fra medlemmerne af den kirke for udstationerede kristne, som hun besøgte hver fredag. (I det muslimske Qatar er fredag den helligste ugedag.) Nogle af de andre migrant-arbejdere fra Indien og Nepal lagde mærke til den hjælp, som Priya fik fra de kristne og begyndte at gå i kirke sammen med hende.
Der er ca. 150.000 kristne i Doha. En stor del af dem er katolske migrant-arbejdere. Udstationerede arbejdere som David
og Priya har mulighed for diskret at dele deres tro med andre i den store by, som har det største indbyggertal i Qatar. Her er det tilladt for kristne at dyrke deres tro, men det er ulovligt at missionere, så det er vigtigt at være forsigtig og respektfuld, men det er ikke umuligt.
Forslag til bøn:
- Bed for migrant-arbejderne i Doha, som arbejder i lange perioder og under usikre omstændigheder. (Sl 91, 1-16)
- Bed om at kristne i Doha må være modige, men kloge i delingen af deres vidnesbyrd. (Matt. 10,16)
- Bed om at mange indbyggere i Doha, qatarer og udstationerede, må komme til at tro på Jesus. (Joh. 14, 6)