30 dage i bøn – dag 30

Damaskus, Syrien

Muslimsk befolkningstal: 2.153.000

Damaskus er berømt i den kristne historie for at være stedet, hvor apostlen Paulus mødte Kristus i et syn, blev en Jesu discipel og begyndte sin verdensforandrende mission.
Damaskus er en af de ældste beboede byer i verden og blev grundlagt omkring 2 år f.Kr. FN har sat byen på sin verdensarvsliste for dens unikke historie og kulturelle betydning. Byen er ikke bare vigtig i den kristne historie, men Damaskus er også et nøglepunkt for den muslimske kamp imod korsfarerne og var hovedstaden i Ummayad-kalifatet, som var en af fire kalifater som blev oprettet efter at Muhammed, islams grundlægger, døde.
Et kalifat er en form for regering under ledelsen af en islamisk åndelig leder, som påstår at være efterfølger af Muhammed.

Befolkningstallet i Damaskus tæller i dag 2.392.000 mennesker. Byen voksede eksplosivt i begyndelsen af det 21. århundrede på grund af det store antal unge mennesker, som kom til byen for arbejde og uddannelse. Dog er mange flygtet ud af byen på grund af borgerkrigen. Mange af de nuværende indbyggere er syriske arabere, men der er også kurdere, et lille antal palæstinensere og endda en lille, men gammel jødisk befolkningsgruppe. Den kristne befolkningsandel er en smule højere i byen, end på landsplan. På landsplan er 10% af landets indbyggere kristne, hvor de i Damaskus tæller 15-20%.

Kristne og muslimer lever for det meste fredeligt sammen i Damaskus. De har større problemer, som de står sammen om som syrere: Krigen. Men kristne oplever stadig forfølgelse og vedvarende trusler.

 

Forslag til bøn:

  • Den kristne kirke i Damaskus udgøres af flere, overvejende ortodokse, kirkesamfund. Bed om at de vil finde sammen og tjene hinanden i kærlighed. (Gal 5, 13)
  • Bed for fred i Syrien, så denne antikke by kan genopbygges og vokse sig stærk i sikkerhed. (ApG 9, 31)
  • Bed om at mange muslimske borgere i Damaskus vil møde Kristus, som Paulus gjorde. (ApG 9, 1-22) 

Hent bedefolderen som pdf