Kolkata, Indien
Muslimsk befolkningstal: 927.000
Kolkata, Indiens oprindelige hovedstad, er kendt for sin rige kultur, berømte slik og smukke kunst. Det indtager også en vigtig plads i missionens historie: William Carey, ”faderen til moderne mission”, etablerede sine menigheder i Kolkata sidst i 1700-tallet.
Muslimer udgør 20,6% af Kolkatas 4,5 millioner indbyggere. Nogle stammer fra Kolkata, men mange af muslimerne kommer fra omkringliggende stater eller nabolandet Bangladesh. Selvom de lever i tætte grupper, så er deres forretningsekspertise en vigtig del af det daglige liv for alle byens indbyggere.
Under Ramadanen bliver gaderne fyldt med stærke dufte og glædesfuld forventning og folk som køber nyt tøj og fejrer højtiden i en hel måned. På mange måder er deres livlige kultur byens puls, men den muslimske befolkning i Kolkata lever i frygt. Som en religiøs minoritet er de ikke accepteret af resten af befolkningen. De længes efter at leve et normalt liv som alle andre.
Men blandt frygt og de personlige kampe, findes der små grupper af troende fra den muslimske befolkning. Muslimer i Kolkata finder langsomt vej til Kristus. De deler sandheden og frelsen, de har fundet i Jesus, med deres familie og venner.
Forslag til bøn:
- Muslimer i Kolkata frygter, at ændringer i regeringsstyret vil lede til mere forfølgelse. Bed om at det lokalestyre vil blive ved med at have sympati for minoriteter, så den muslimske befolkning kan leve i fred. (Sl 112)
- Det muslimske samfund ønsker at blive accepteret i Kolkata: bed om at de i deres søgen vil finde Kristus og fællesskabet af troende. (Ef 4, 1-3)
- Bed om at de troende i Kolkata vil se det muslimske samfund, som Kristus ser dem. Bed om at Gud må give dem en dyb trang til at deres brødre og søstre vil lære den ene sande Gud at kende. (Kol 4, 2-6)