For mange kristne i den vestlige verden ligger kirken eller menigheden blot en kort køretur væk. Men for troende i Algeriet er virkeligheden en anden. Medlemmerne af en øde, protestantisk menighed i Algeriet står op ved daggry for at nå til gudstjeneste kl. 9.30. De tilbagelægger flere kilometer i Atlasbjergene, før de endelig kan sætte
Halim bor i Indonesien og tjener til livets opretholdelse ved at samle kasserede ting og genbruge dem. Nogle kalder ham for en kludekræmmer, mens andre betegner ham som en skraldemand. Ind i mellem bruger han tid på at renovere en ting, så han kan sælge den til en bedre pris. Det er den eneste måde,
Mere end én gang har hendes mor gennembanket hende og klippet hendes tøj i småstykker, brændt hendes bibel og låst hende inde . . . For vores Centralasiatiske medarbejdere ser horisonten mørk og skræmmende ud. Lovgivningen i disse lande gør det stadig vanskeligere for de kristne at samles. Det er meget vanskeligt for dem at drive mission
”Jeg har modtaget linket til jeres side. Jeg lyttede til den første udsendelse, men forstod ingenting. ’Sikke noget vrøvl’, tænkte jeg.” ”Men i går på vej hjem fra arbejde begyndte jeg at tænke på mine synder.” ”Jeg tændte for radioen, og der hørte jeg, at den almægtige kender mine synder, og han kender mine handlinger.”
”Hvis jeg bliver discipel af Jesus vil min skæbne være frygtelig!” skriver en lytter i Eritrea. ”At lytte til de kristne radioudsendelser er en velsignelse, samtidig med at det fylder mig med frygt. Jeg er opvokset i en anden religion, og jeg har studeret dens lære. Jeg var forpligtet på at respektere alle instruktioner i
Der er tusinder, som fortsat tilbageholdes og der er rapporter om kristne, der er blevet tortureret til døde En rapport fra den amerikanske regering angiver at Eritrea er et land som giver særlig anledning til bekymring på grund af disse alvorlige krænkelser: der er “særligt alvorlige krænkelser af religionsfriheden.” Der er tusinder, som fortsat tilbageholdes