Min familie forstår ikke det med Jesus og forfølger mig fordi jeg er blevet troende.
Mit navn er Narith og jeg er 23 år gammel. Jeg gik ud af skolen i 9 klasse og arbejder nu som landmand.
Det er første gang jeg ringer til ’Kvinder med håb’ programmet, men jeg har lytte med siden 2012.
Jeg elsker at lytte til ’Kvinder med håb’, fordi det giver mig glæde, styrke, og større viden om livet. Desuden hjælper dette program mig med at lære mere om Jesus.
Jeg synes ikke kun at programmet er for kvinder. Lektionerne som omhandler livet, og lektionerne for sjælen er også til stor hjælp for mænd som mig.
Efter at jeg begyndte at lytte til kristne programmer i radioen, så jeg, at Gud er den sande Gud, og den eneste Gud som kan hjælpe mig. Jeg søgte på internettet og på Youtube for at lære mere om Jesus, for jeg ville rigtig gerne vide mere om ham.
Der er en kirke i nærheden af mit hjem, så jeg gik derhen for at lære mere om Jesus. Jeg begyndte at forstå, at Jesus er den eneste Gud, og at jeg bør følge ham. Derfor tog jeg imod Ham som min frelser.
Jeg har oplevet forfølgelse fra min familie fordi jeg er den første som er blevet kristen. Vil i ikke nok bede for mig, at jeg må være stærk i Jesus, selvom jeg er ny i troen, og bede om at jeg må finde den rigtige kristne hustru. Bed tilmed for min familie fordi de endnu ikke forstår det med Jesus og forfølger mig fordi jeg er blevet troende.
Lytter fra Somlot distriktet i Battambang provinsen