En kristen i Iran

For nogle iranere er det med livet som indsats at følge Jesus, men for Masood*, er det at følge Jesus risikoen værd. Masood følte tidligere at livet havde meget lidt indhold. Han følte at han levede i en ”formålsløs, falsk verden”. Sådan var hans liv, indtil han fandt en Bibel og SAT-7

”Efter at jeg er begyndt at se SAT-7s programmer og kommet i kontakt med pastor Shariyar, ser jeg mig selv som en kristen – ikke kun verbalt, men af hele mit hjerte. Sådan skrev Masood i en besked til SAT-7, og hans møde med Jesus havde en livsforandrende effekt:

”Jeg føler ikke længere behov for at lyve, sladre eller bedrage for at fremme min egen sag. Noget inde i mig holder mig fra at vende tilbage til min gamle måde at gøre tingene på. Hver gang jeg er fristet til at gøre noget dårligt siger Helligånden i mig: ”’Du behøver ikke gøre det mere. Jeg vil hjælpe dig.’”

 

Gud giver fred

”For 3 år siden følte jeg, at jeg var under massivt pres. Jeg var ikke glad.”

Masood ønskede svar på sine følelser af tomhed, depression og vemod. Han opgav sine religiøse overbevisninger og forsøgte i stedet af skaffe en Bibel et eller andet sted i Iran. Da han endelig fandt en, begyndte han at søge efter Jesus. Men uden tilstrækkelig viden følte Masood sig utilfreds. Så fandt han SAT-7.

”For nogle måneder siden zappede jeg gennem Tv-kanalerne og fandt SAT-7 PARS. Programmet: ‘Troens principper’ var i gang. Værten talte om Kristus og forklarede hvordan man får et forhold til Gud. Jeg blev mere og mere interesseret i jeres programmer. ”

”Senere kontaktede jeg jer på Telegram (Sikker beskedtjeneste), og det var en ære at chatte med pastor Shariyar. Det var der jeg fandt den sande vej for mit liv. Jeg bad ham hjælpe mig, og han sendte mig, gennem Telegram, et pdf-eksemplar af Bibelen og af andre bøger. Jeg begyndte straks at studere dem.”

Gennem SAT-7, fandt Masood håb – han fandt Jesus. Der er utallige mennesker som Masood, hvis liv er blevet påvirket af SAT-7s programmer. Bed for, og støt Noreas partner i Mellemøsten, så vi kan nå ud til endnu flere af Irans mange millioner mennesker.

 

*Navnet er af hensyn til personens sikkerhed ændret

Kilde: SAT-7