Dette er Katjana. Hun er engageret i Noreas arbejde i Centralasien. Af hensyn til hendes sikkerhed kan vi ikke vise hele ansigtet, men her er hendes historie:
”Du må vælge mellem os eller denne Jesus!” Jeg så på manden, som stod foran mig. Han havde for mange år siden kidnappet mig for at gøre mig til sin kone og havde taget mig med til en svigerfamilie, der behandlede mig som slave. ”Du kan ikke vende dig bort fra din gamle religion. Min religion er stærkere og vil udslette folk som dig,” sagde han med et hånligt smil.
”Hvad ved du om det? Du kender ikke til andet end at dræbe og ødelægge,” havde jeg lyst til at råbe tilbage til ham! Jeg var så træt af alle de kampe og onde ord, som havde præget hele vores ægteskab. Men i stedet sagde jeg: ”Jesus Kristus vil komme og give fred til mennesker som dig”. Det var Jesus, som fik mig til at sige sådan. Han havde forandret mit liv totalt.
Før jeg mødte Jesus, bad jeg mine fem bønner dagligt. Jeg gav almisser uden at eje brød på bordet til mig selv og mine piger. Jeg læste religiøse bøger og vidnede/fortalte om Profeten. Derudover lærte min svigerfamilie mig at søge svar i det okkulte. Men i alt dette fandt jeg hverken fred eller tryghed, kun vrede og frygt.
Jesus så Katjana
En dag var jeg sammen med min søster henne at se en film om Jesus. Jeg sad der på en bænk og forsøgte at gemme mig, men Jesus så mig. Det var som om, at han kun talte til mig. Da forstod jeg, at kun han kunne give mig, hvad mit hjerte længtes efter. ”Ja, Jesus, kom ind i mit liv,” proklamerede jeg for mig selv. ”Jeg ønsker at tage imod din fred og kærlighed.” Det næste, der skete, er vanskeligt at forklare, men Jesus tog bolig i mig.
Jeg vidste nu, at jeg var elsket fuldt og helt. Efter nogen tid fik jeg fat i en bibel, og Gud ledte mig til en kristen nabo. Vi begyndte at mødes hver dag for at læse i Bibelen og bede sammen. Af en eller anden grund begyndte flere at komme for at læse sammen med os. Da flere tog imod Jesus, startede også en forfølgelse. Både landsbyens ledelse og min svigermor plagede og truede os. Til sidst fik jeg valget: Enten måtte jeg forlade huset, familien og landsbyen eller også måtte jeg forlade Jesus. Jeg kiggede min mand i øjnene, og ordene, som kom, var fra Den hellige Ånd: ”Jeg vil aldrig leve uden Jesus. Så må du hellere smide mig på porten!”
Levede på gaden
Det, som skete herefter, er en lang historie. Jeg levede på gaden et stykke tid og havde ingenting. Jeg spiste, hvad jeg kunne finde, eller det som nogen gav os af nåde. Men en dag talte Gud til mig: ”Du gav afkald på dit lille hus. Du gav afkald på din familie for at følge mig. Jeg vil give dig hundredefold igen.” Og netop dette skete. Jeg er et levende bevis på Guds nåde og godhed. I dag bor jeg i et hus, som er ti gange bedre, end det jeg måtte forlade. Menigheden er blevet min nye storfamilie, og jeg må tjene Jesus med mit liv.”
Jeg oversætter radioprogrammet ”Kvinder med Håb” til mit modersmål, usbekisk. Næsten dagligt har jeg kontakt med kvinder, der har spørgsmål til programmerne. Mange ringer eller sender beskeder for at fortælle, hvilken betydning programmerne har for dem. En dame skrev, at hun havde lyttet i 17 år. Der er måske mange som hende, der lytter og beder i det stille. Heldigvis er frugterne der, uanset om vi kender til dem eller ej. De møder Guds kærlighed gennem radioprogrammerne, og mange kommer til tro. Guds Ord siger, at den, som sår med tårer, skal høste med frydesang.
Navnet ‘Katjana’ er opdigtet og kvindens rigtige navn hemmeligholdt, af hensyn til hendes sikkerhed.
Kilde: Norea Norge
