Kraften i tilgivelse

At tilgive en, som har såret dig, kan være svært, men det er ofte den eneste måde, hvorpå en konflikt i familien kan løses.

 

En mor i Sydafrika afprøvede dette udsagn i praksis og så, hvordan det gjorde en forskel i hendes eget hjem. Kvinden, som vi vil kalde Sarah, deltog i en lyttergruppe, som var samlet for at lytte til ”Kvinder med Håb”-programmet (KmH) på sproget zulu. Emnet for programmet denne dag var netop tilgivelse.

Gået i hårdknude

Da programmet var ved at være slut, spurgte hun, om hun måtte låne lydafspilleren, sådan at hun kunne høre programmet derhjemme. Senere erfarede lyttergruppen, at Sarah og hendes mand var på nippet til at blive skilt på grund af en splittelse, som involverede deres to døtre. Når de to piger var uenige, holdt faderen altid med den ene datter, og moderen holdt med den anden datter. Sarah var knust over situationen, som var gået i hårdknude. Hun elskede nemlig hele sin familie.

Et program om tilgivelse

Sarah fortsatte med at lytte til KmH-programmet, og efterhånden begyndte resten af familien også at lytte med. En dag lyttede de til et program om tilgivelse, hvor studieværten sagde: ”Tilgivelse er ikke at sige, at det ikke betyder noget, det som den anden gjorde, eller at undskylde den anden person. Nej, det er at sige: Det, som du gjorde, var forkert, og det gjorde meget ondt, men jeg vil ikke forlange, at du fortsat skal bøde for det.” En anden studievært tilføjede: ”Gud ønsker, at vi skal fortælle ham om smerten. Han forstår den og han kan hjælpe os gennem den.”

Fred i familien

Nu er der fred i Sarahs familie, selvom de selvfølgelig stadig har andre udfordringer, som skal håndteres. Men nu er forældrene og døtrene i stand til at kunne tilgive hinanden.

Kilde: TWR