Kulturstyrelsen har godkendt disse lokalradioer

Radio- og tv-nævnets udmeldelse har været længe ventet – og ventet med spænding.

Indtil for få dage siden vidste de kristne lokalradioer hverken om de var købt eller solgt, men Radio- og tv-nævnet har netop tildelt sendetilladelserne, og offentliggjort listen over de godkendte lokalradioer.

 

Der var i alt 161 ansøgere til ikkekommerciel lokalradio, og der vil blive udstedt 145 programtilladelser i løbet af august 2017.

Hvad betyder det for dig?

Langt de fleste af de kristne lokalradioer som Norea arbejder tæt sammen med, har søgt og fået sendetilladelse. Det betyder at du fortsat kan lytte til kristen lokalradio i blandt andet:

  • København
  • Helsingør
  • Aalborg
  • Haderslev
  • Esbjerg
  • Skjern

 

Lumi Radio på Bornholm har valgt ikke at søge om sendetilladelse og har derfor heller ikke fået den. For Lumi Radio Syd giv der noget galt i ansøgningsprocessen, som betyder at de ikke i første omgang har fået sendetilladelse – de håber at der bliver åbnet for en anden ansøgningsrunde senere på året.