Jeg er jer dybt taknemmelig for jeres web radio, som jeg lytter en del til, når jeg kører mange timer i marken….Som kristen er det en udfordring, i et ikke særlig kristen miljø, at få fyldt på “troens beholder”. Siden vi i vores missionshus havde besøg af en fra Norea Mediemision, har jeg fundet jeres web udsendelse på ‘Tune in Radio’.
Ole Madsen, Assens

NOREAS ENGAGEMENT I EUROPA

Til trods for at Europa var centrum for reformationen i 1600-tallet anslås det i dag, at mindre end 10 procent af den europæiske befolkning kommer regelmæssigt i kirke.

Men særligt i de østeuropæiske lande, som tidligere var under kommunismen, sker der noget. Mange af de radiostationer, der tidligere blev brugt til at sprede kommunistisk propaganda, bliver i dag brugt af blandt andre TWR, Noreas internationale samarbejdspartner, til at sprede det gode budskab om Jesus Kristus, og mange tager imod evangeliet gennem programmerne.

BERETNINGER FRA EUROPA

Håb til mennesker i Somalia og Ukraine

15 december 2022 By info@norea.dk in Afrika, Europa

ARBEJDET I DE ENKELTE LANDE

Jonida

Albanien er et tidligere kommunistisk land, som på den tid var utrolig lukket, og hvor religion nærmest var totalt forbudt. Tidligere leder af den kristne radiostation "Valet e Ungjillit" (Gospel Wawes), Enkelejda Kumaraku, fortæller følgende om sin barndom i det ateistiske land:

"Jeg voksede op med forældre, som elskede mig, jeg gik i børnehave og var med i en masse aktiviteter. Men jeg voksede op i et land, hvor alle kirker var ødelagte, og der fandtes ingen kristne ledere. På skolen lærte vi om evolutionsteorien, og at landene i Vesten havde et dødt liv og store problemer, fordi de stolede på Gud. Vi lærte absolut ingenting om Gud. Det ord var slet ikke en del af vores ordforråd dengang."

Store udfordringer
Albanien er præget af et patriarkalsk familiemønster, hvor manden er overhovedet, og hvor kvinder har meget lav status.
Vold i hjemmet er meget udbredt.
Menneskehandel er en reel trussel, som betyder at mange unge piger holdes hjemme. Dette betyder, at de ofte ikke får mere skolegang end grundskolen.
Efter kommunisttiden har det taget tid at opbygge en kirke. Derfor er der stort behov for undervisning og oplæring.

Hjælp til hverdagen
Romaer (tidligere kaldet sigøjnere) er en minoritet og lever allernederst på rangstigen med næsten ingen rettigheder. Norea støtter Projekt Hannah (PH) i Albanien, og gennem "Kvinder med Håb"-programmet, på albansk og romani,  lærer kvinderne, at de har uendelig værdi som menneske, får hjælp til dagliglivets udfordringer, kundskab og undervisning fra Bibelen.

"Det er et stort arbejde, ja overvældende," siger Enkelejda Kumaraku, om sit arbejde med PH i Albanien. "Men Gud giver os styrke. Vi oplever, at vi er med til at give lys i hverdagen til mange kvinder."

Bedeprogram
I tillæg til "Kvinder med Håb"-programmet har PH i Albanien startet deres eget bedeprogram. Mange muslimske kvinder ønsker at deltage i PH's bede-netværk, men bliver nægtet at have bedekalenderen hjemme i huset.

Gennem radioen kan de deltage i bønnen alligevel. "Bedeprogrammet blev startet samme år, som der var valg i Albanien (2005), og både kristne og ikke-kristne kontaktede os og havde mange forbønsemner vedrørende valget. Vi fik en enorm respons, og uden at vi havde tænkt over det forinden, fik vi mulighed for at vidne for rigtigt mange," forklarer Enkelejda Kumaraku, tidligere PH-leder i Albanien

Læs om Noreas arbejde i Danmark under: Lokalt

Det er efterhånden reglen mere end undtagelsen, at forfærdelige billeder fra Yemen, Syrien eller Irak stjæler billedet i de daglige nyhedsindslag. Tusinder og atter tusinder af mennesker er sendt på flugt, både internt i landende, og hele vejen op igennem Europa. Disse mennesker har efterladt alt hvad de ejer og har begivet sig ud på en særdeles farefuld og vanskelig rejse.

Hvad ville du tage med, hvis du var i deres situation?
En af de ting du med sikkerhed ville medbringe, var din smartphone. Med den, ville du have mulighed for at komme i kontakt med familie og venner, søge information om det sted du befandt dig, se tv, høre radio og meget mere.

Mange af de mennesker som er på flugt fra krig og rædsler netop nu, har naturligvis også valgt at medbringe deres Smartphone. På den, har de billeder af familiemedlemmer de måske aldrig får at se igen; Kontakten til familie og venner de er blevet adskilt fra; Kort over det område de forsøger at finde vej igennem og meget mere.

En ny App
Norea er med i produktionen af en smartphone-app, rettet imod flygtninge. Med denne nye app, vil de mange tusinde mennesker på flugt fra Mellemøstens rædsler, kunne se og høre opmuntrende og livgivende ord på deres smartphone.

App’en er udviklet med henblik på at tage hånd om de følelsesmæssige, psykologiske og åndelige behov som flygtninge står med. Indholdet er en blanding af praktisk hjælp og bibelsk indhold på arabisk.

Alt indhold kan downloades, hvilket gør det nemt for brugerne at få adgang til programmerne på farten – selv uden internetadgang.

Hvordan finder de app’en?
Et større projekt med uddeling af powerbanks (batteri-pakker til opladning af smartphones mm.) har været sat i søen i Athen. En QR-kode samt en hjemmeside-adresse på siden af disse powerbanks, har gjort flygtningene opmærksomme på appens eksistens, samt hvor den kan hentes.

Du har sikkert med jævne mellemrum hørt nedsættende bemærkninger om romaer – også kaldet sigøjnere. Romaer har en lav social status i mange lande, og landende i Østeuropa er desværre ingen undtagelse.

Udelukkelse fra uddannelsessystemet, jobmarkedet, og det etablerede samfund, har resulteret i at de har lukket sig inde i deres egne isolerede samfund.

Hvordan skal evangeliet nå disse ekstremt fattige samfund, hvor mange er analfabeter?

Gennem radioen!
I samarbejde med lokale kristne romaer, vil Norea tale håb til disse mennesker i Serbien, på deres eget sprog.

Fattigdom sætter fortsat Roma folket i en svær situation – Arbejdsløshedsraten er stadig høj (specielt iblandt kvinder) og leve-forholdende er dårlige. Børnedødeligheden er dobbelt så høj som i resten af samfundet, og levealderen 12 år kortere end gennemsnittet.
Ikke desto mindre er den spirituelle udvikling i fremgang bland Romaer. Samfundet fortælle dem at de er uønskede, men de Norea-støttede radioprogrammer – på romaernes modersmål – sender dem et helt andet budskab: Romafolket er elsket af deres Far i himlen.

De programmer vi sender i Albanien har en typisk varighed af 15-30 minutter,
og koster 900 kroner at producere

Vil du hjælpe os med at sprede budskabet om Jesus til mennesker i Albanien?