Norea støtter projekter i:

Hele MENA området (Mellemøsten & Nordafrika)
Læs mere om arbejdet i de enkelte lande

Min familie og jeg samles altid for at se SAT-7, som giver os en stund nær Herren. Fortsæt det gode arbejde. Vi ønsker jer alt det bedste.
Mand fra Palæstina

NOREAS ENGAGEMENT I MELLEMØSTEN

Noreas samarbejdspartner TWR sender radioprogrammer til hele Mellemøsten og Nordafrika, som omfatter 20 lande og ca. 383 millioner mennesker.

Hver uge bliver mænd, kvinder, unge og mundtlige folkegrupper nået med kristne radioudsendelser på mange forskellige sprog i regionen, såsom arabisk og berbisk og deres mange dialekter, assyrisk, persisk/farsi, hebraisk, irakisk og tyrkisk.

Endvidere giver internettet og satellit-tv også mange muligheder for at nå de mange millioner i området. Derfor arbejder Norea også sammen med SAT-7, der sender kristent tv i hele regionen.

SAT-7s programmer når ud til 15 millioner mennesker.
Et beløb på bare 75kr, støtter 10 seere i et år.

Vil du hjælpe os med at sprede budskabet om Jesus til mennesker i Mellemøsten & Nordafrika?

BERETNINGER FRA MELLEMØSTEN

Illustrationsfoto af mand fra Afghanistan

Drab, bortførelser og hunger i Afghanistan

14 december 2023 By info@norea.dk in Mellemøsten

Tvunget til at skifte navn

22 september 2023 By info@norea.dk in Mellemøsten, Shema

Forandrede liv

27 juni 2023 By info@norea.dk in Afrika, Mellemøsten

INDBLIK I ARBEJDET

I den persiske kultur bruges hovedsalig mundtlig kommunikation. Det er almindeligt at lære Koranen udenad. Det anslås, at 42% (40 millioner) persere er analfabeter, og videre at 33% (31 millioner) er funktionelle analfabeter. Selv dem, der kan læse og skrive, viser, at de foretrækker at lære mundtligt.

Guds Ord til 100 millioner
Norea Mediemission har gennem årtier, i samarbejde med Trans World Radio (TWR), forkyndt evangeliet på persisk (farsi) blandt mundtlige kulturer gennem projektet "The Persian Oral Bible" (POB) (= Den mundtlige persiske bibel). Gennem dette projekt har vi været med til at bringe Guds Ord til 100 millioner persere i Iran, Afghanistan og Tadsjikistan.

Projektet består af to typer programmer på hver 15 minutter; et evangeliserende og et oplærende. I begge typer programmer bruger man drama/hørespil suppleret med vidnesbyrd.
I øjeblikket er Norea ikke engageret i radioprojekter i Iran, men har til gengæld stor fokus på TV-projekter, i samarbejde med SAT-7.

Mundtlige kulturer
"Der er store grupper af analfabeter i mange lande," siger Josef Gabor fra TWR. "De lever i samfund, hvor al kommunikation foregår mundtligt, og derfor udvikler de en speciel evne til at kunne lytte og forestille sig noget. De elsker at høre historier..." Han fortsætter: "I visse kulturer er drama/hørespil en måde, hvorpå folk gerne lytter - især i Mellemøsten og Østeuropa. De elsker at lytte til gode dramaer.. du kan få et stort publikum (gennem radioen)."

Mediemission er som et åbent vindue for evangeliet til lukkede lande som Iran.

I Iran er det forbudt at evangelisere. Al kristen mission og bekendelse af personlig tro sker med livet som indsats. Derfor er der brug for at styrke de kristne i deres vanskelige situation.

Tyrkiet har cirka 75 millioner indbyggere. Staten Tyrkiet er fra 1923, før det var der et kæmpe rige, som hed Det Osmanniske Rige. Da det var størst regerede det over hele Mellemøsten, det østlige Europa, nordlige Afrika og vestlige Asien.

Der er over 50 forskellige etniske grupper i landet, hvoraf kurderne er den største etniske minoritet. Der er både kristne, jøder og andre religiøse mindretal i landet, men 98 procent af alle tyrkiske statsborgere bekender sig til islam.

Tyrkiet er officielt et sekulært demokrati, dette har betydning for alle religiøse grupperinger for eksempel har tørklædebærende muslimske kvinder tidligere ikke haft adgang til offentlige bygninger.

Noreas engagement
Der er kun to kristne radiostationer i Tyrkiet: Radio Light, der ligger i Istanbul, og Radio Shema, som ligger i Ankara. Siden 2001 har Radio Shema sendt radio 24 timer i døgnet. I 2011 gik Norea og Luthersk Missions Unge sammen om at støtte Radio Shema i et år. Tyrkiet er fortsat et fokusområde for Norea.

Radio er et godt medie i Tyrkiet, fordi det tillægges stor autoritet af befolkning generelt. Radio Shema har potentielt mere end 12 millioner lyttere i Ankara, Samsun og Antalya. Flere undersøgelser viser, at Radio Shema er godt kendt i deres nedslagsfelt.

Alle Radio Shemas udsendelser bliver dog også sendt på deres hjemmeside www.radioshema.com, og her har de lyttere fra 54 forskellige lande. Specielt er der mange lyttere i Østtyrkiet, som ellers er et meget lukket område. Støt radioarbejdet i Tyrkiet her.

Norea samarbejder desuden med SAT-7, som har en afdeling i Tyrkiet, SAT-7 TÜRK i Istanbul. SAT-7 TÜRK producerer og sender kristne programmer for både at hjælpe den brede ikke-kristne befolkning til bedre at kunne forstå deres kristne naboers tro og lære, og til at hjælpe, undervise og opmuntre den kristne minoritet i Tyrkiet