Respons på nystartet persisk radio

Flere ende 100 millioner farsi-talende på verdensplan, har nu mulighed for at finde håb online.

TWR lancerede ‘Persian World Radio’ i år for at bringe evangeliet til folkegrupper i lande som Afghanistan, Iran og Tadsjikistan. Der laves blandt andet programmer for kvinder, programmer om discipelskab og programmer med kristen musik.

 

Her er et par vidnesbyrd fra folk som har lyttet til programmerne:

“Jeg prøver at følge jeres radioprogrammer hver aften. Vi har ikke adgang til Bibelen på vores biblioteker, og det er ikke muligt at finde og downloade den på internettet.
På grund af jeres gode radioprogrammer føler jeg, at jeg er blevet en anden.”

Dette vidnesbyrd fra en marokkansk mand, kom på baggrund af at en anden mand gav ham et Ny Testamente:

”Jeg begyndte at læse det igennem på daglig basis. Jeg lagde mærke til, hvor anderledes det er. Selvom jeg var religiøs (før), begyndte jeg at blive forelsket i Bibelen! Det føltes mærkeligt. Og en aften, mens jeg lyttede til radioen, faldt jeg over en TWR-radioudsendelse og hørte, at der var en hjemmeside, som jeg kunne besøge hvis jeg ville lære mere. Da jeg fandt den, klikkede jeg på et program som hed ’Visdommens skatte’. Siden jeg fandt det, begyndte jeg at lytte til det dagligt. Og jo mere jeg lyttede, jo mere glædede mit hjerte sig og følte fred. Det er derfor, jeg besluttede at skrive til jer og spørge om alt dette er virkeligt, og hvis det er, hvordan kan jeg så blive en kristen? For det ser ud til, at Gud er Bibelens Gud, og Bibelens Gud taler til min sjæl og mit hjerte!”

En lytter fra Kazakhstan fortæller:

Min mor har lyttet meget til jeres radiostation, men da hun lyttede, var jeg ikke opmærksom. Men nu har jeg min egen radio og nu lytter jeg konstant. Når jeg læser Bibelen er det nogle gange svært for mig at forstå, men disse programmer forklarer versene meget godt. Værten læser versene, visualiserer dem, og dermed forstår jeg dem bedre. Det er, som om jeg kommer tilbage til den tid, og ser Jesu oplevelser. Tak Gud – jeg er meget glad.Tak skal I have.”

Kilde: TWR