Vi vil så gerne kunne lytte til programmet sammen

”Jeg har en ven, som har haft samme sygdom som mig. Vi er gode venner, og jeg lærte ”Kvinder med Håb”-programmet at kende gennem hende. Vi plejede at lytte til programmet sammen og sende lytterrespons til radiostationen i fællesskab. Men i tre måneder har vi ikke kunnet gøre det, for hendes mor og min mor er blevet uvenner. De ønsker ikke, at vi skal mødes og snakke sammen.”

 

Tep er en trofast lytter fra Banthey Meanchey provinsen. Da hun var barn, fik hun Dengue feber med høj temperatur. Det udviklede sig til meningitis, og det medførte, at hun fik et anfald, som ramte hendes hjerne. Nu er hun 22 år gammel og har på grund af den tidligere sygdom svært ved at gå.

”Jeg har en ven, som har haft samme sygdom som mig. Vi er gode venner, og jeg lærte ”Kvinder med Håb”-programmet at kende gennem hende. Vi plejede at lytte til programmet sammen og sende lytterrespons til radiostationen i fællesskab. Men i tre måneder har vi ikke kunnet gøre det, for hendes mor og min mor er blevet uvenner. De ønsker ikke, at vi skal mødes og snakke sammen.

Radioprogram som erstatning for gudstjeneste

Selvom jeg ikke længere kan mødes med min veninde, lytter jeg stadig til ”Kvinder med Håb”-programmet, og når jeg skriver en lytterrespons, sender jeg det til hende, så hun kan sende det videre til radiostationen.

Jeg er virkelig glad for programmet, for jeg har ikke været i kirke i to år. Jeg er nemlig den eneste her, som tror på Jesus. Så selv om jeg ikke har været til gudstjeneste, har jeg alligevel kunnet høre Guds Ord gennem radioen, og jeg har også givet mig tid til at bede.

En radio til min veninde

Hvis I har en radio til at give væk, vil jeg gerne bede jer om at give den til min veninde, for hendes radio er gået i stykker. Hun vil så gerne lytte til programmet, men hun har ikke råd til en radio.

Jeg vil gerne takke jer for at have lyttet til mig, da jeg ringede. Det var jeg meget glad for.

Bedemner

Vil I godt bede for mit helbred og for at min mor og min venindes mor må kunne enes igen. For min veninde og jeg vil så gerne kunne mødes og lytte til ”Kvinder med Håb”-programmet sammen.

 

Kilde: TWR Cambodia
Illustrationsfoto: Pixabay