En SAT-7 seer i Iran har beskrevet, hvordan hendes sorg blev vendt til glæde da hun en sen aften, efter hendes mors død, zappede rundt på TV-kanalerne. Nousha* kontaktede for nyligt SAT-7s farsi-talende kanal, SAT-7 PARS, og fortalte, at hendes mors død fire måneder tidligere, havde efterladt hende i en ”dybt håbløs og deprimeret” tilstand,
Kvinder længes efter at føle sig værdsat. Skræmte børn hungrer efter fred. Vrede unge mænd higer efter mening. Forfulgte kristne søger desperat efter styrke til at gå endnu en dag i møde. Hver dag modtager Noreas partner SAT-7 mere end 800 tilkendegivelser fra kanalens seere – og efterspørgslen er stigende. Vi ønsker at være der
Den 28. januar, leverede myndighederne i Egypten udstyret tilbage til SAT-7 studierne i Kairo, mere end 3 måneder efter at det blev beslaglagt af landets censur politi. Udstyret er blevet leveret tilbage i god behold. “Vi er taknemmelige for, at alt udstyr er blevet returneret i god stand, inklusiv de uredigerede programmer på harddiskene, “
Med stramme begrænsninger på sociale medier, især Facebook, er SAT-7 PARS nødt til løbende at finde på sikre og innovative måder hvorpå dialogen med seerne kan foregå. SAT-7 PARS, som fortsat er ucensoreret i Iran, opererer nu på en ny social medieplatform kaldet ’Telegram’. Styrken ved denne tjenester er, at der kun kræves et telefonnummer
”Når jeg ser tilbage, ” fortæller Martin, ”så voksede vi op i krig. Der er ingen anden virkelighed for folk under 35. Det er blevet normen for hvordan mennesker lever. ” Martin og han søskende plejede at se SAT-7 programmer, for undslippe det mørke som omgav dem. Tidlige episoder af det libanesiske show ’As-Sanabel’ gav
Verden over vandt Myriam, med sit tilgivende sind, folks hjerter. Knap et år senere, møder SAT-7 hende igen. For et år siden, tog lille Myriam fra Irak verden med storm. I et kort videoklip på SAT-7 Kids, tilgav hun ISIS, som havde tvunget hende og hendes familie ud af deres hjem. Nu har SAT-7 besøgt
For mange kristne i den vestlige verden ligger kirken eller menigheden blot en kort køretur væk. Men for troende i Algeriet er virkeligheden en anden. Medlemmerne af en øde, protestantisk menighed i Algeriet står op ved daggry for at nå til gudstjeneste kl. 9.30. De tilbagelægger flere kilometer i Atlasbjergene, før de endelig kan sætte
- 1
- 2